Christian Winther (1796–1876)

Prologus.

Høkeren.

Lisbeth.

Jomfruen.

Studenten.

Skriveren.

God Aften, Godtfolk! — Med største Glæde

Jeg seer, I er kommet her til Sæde.

Velkommen herhid baade Qvinde og Mand!

Nu vil vi Jer moere saa godt, vi kan.

Jeg selv saavelsom min hele Trop

Vil føre Jer en Historie op,

Og tvinde de Traade, som Skjebnen spandt; —

Der er baade Rødt og Sort iblandt.

I veed, at Elskovens Farve er rød,

Det Sorte betyder Sorg og Død.

Men frygt ei! Det er kun Tant og Spil,

Og det gaaer slet ikke blodigt til,

Skjøndt der tales om Død og andre Dele;

Men med Fornøielse ender det Hele! —

Her staae de Alle, som skal agere,

I Baghaand har jeg forresten flere.

De tale vel ikke selv, desværrre!

Jeg maa dem være et Slags Vorherre,

Der blæser dem ind en levende Aand,

Og fører dem som i Ledebaand.

Som Directeur, Instructeur og Souffleur

Og Saameget, at jeg næsten selv bliver ør,

Jeg klæder dem af og klæder dem paa,

Jeg viser dem, hvor de skal gaae og staae, —

Fra mig de al deres Viisdom faae.

Til Høire seer De en Mand med Mave,

I Træskoe, med Hue og Forklæd. Den Brave

Er Høker og Huusvert. Dog De maae ei troe,

At han i en Sal eller Stue tør boe.

Nei, med sine Oste og Pølser han heller

Grundlægger sin Velstand i lave Kjelder.

Skjøndt ifjor han misted sin elskte Mage,

Han er vel ved Magt, har tredobbelt Hage

Og en rødlig Næse. Lidt længer tilbage

Der staaer hans Datter. De snart vil mærke,

At det er en fix lille Qvidderlarke.

Hun er buttet som han, og hvorfor ikke?

De har jo fuldt op af Mad og Drikke.

En saadan Glut, baade vever og trind,

Seer man med Glæde gaae ud og ind.

Hendes Stemme er fiin; hun er efter Moden

I stivede Skjørter, med Støvler paa Foden.

Ved Siden af hende, i sorten Kjole

Fremtræder Een fra den lærde Skole.

Det er Studenten, som Ingenting eier;

Ham er det, hvorom sig det Hele dreier.

Til Venstre en Skriver med Pen og Blækhorn

En saadan Karl har De seet tilforn.

Det Slags er der nok af, det veed Vorherre,

Det var sagtens bedre, hvis der var færre.

De seer, jeg har givet ham røde Lokker,

Thi han er fordægtig som bare Pokker.

Frygt dog ei hans Sned! Det har gode Veie

Han maa sig for Skjebnens Villie neie.

See, han og Studenten, de boe tilleie

Hos den gode Jomfru, som hisset staaer

Med Kappe paa sine hvide Haar,

Og som har en Sal i Høkerens Huus.

Hun snøvler lidt, thi hun bruger Snuus.

De alle Dem bede nu tage tiltakke

Med hvad de her vil agere og snakke.

Det er deres Hjertes Bøn og Begjære,

At Publikum naadigt vil overbære.

Nu tier jeg stille; thi deres Gaade

Skal løses; jeg bør den ikke forraade.

Derved jeg vilde mig grovt forsynde

Mod Kunstens Regler. Nu vil de begynde,

Og derfor tillade De mig at gaae.

Sidder stille nu og hører derpaa!

Det varer ei længe; og hvis De behager,

Vi gjerne det Hele da capo tager.

Saa! — Nu er min Ulykkes Kalk da fuld!

O, gid jeg laae under sorten Muld!

Der fik den Slyngel de sidste Penge,

Den sidste Hvid. Nu kan jeg mig hænge.

Nu har jeg hverken til Mad eller Drikke,

Og tage paa Borg det kan jeg ikke,

Thi Ingen paa Borg mig giver meer.

Jeg derfor ei anden Udvei seer

End Vandringen ud af Livets Port; —

Det har saa Mangen før mig jo gjort.

Mit Uhr? — ja, havde jeg det saasandt,

Men det hos Amsel jo staaer i Pant.

Havde jeg en Arv i Vente endda,

Eller en Onkel fra Amerika!

Nei, Intet der er for mig tilbage

End snart at faae Ende paa mine Dage.

At rende herfra, det er sagt saa let,

Men vilde bekomme mig lige slet.

Veed jeg, hvorhen jeg skulde mig vende,

Som hverken har Ven, ei heller Frænde? —

Var dette endda den eneste Qval,

Som kuer mit Mod og gjør mig gal!

Ak, Lisbeth! ak, Du deilige Mø!

Jeg maa Dig forlade, jeg maa nu døe,

Før jeg med Ord fik Dig Alting sagt:

Hvordan jeg spored din Skjønheds Magt,

Og aldrig for Amors Piil gik fri,

Naar jeg kom Kjeldervindvet forbi.

Der saae jeg imellem Pølse og Skinke

Dine sorte Øine mig venligt blinke.

At smile saa sødt Du ogsaa pleied,

Naar Holsteensk Ost Du mig tilveied,

Saa jeg af Haab blev ør og beruset.

Men denne Skriver, som boer her i Huset,

Det veed jeg, er ret en forslagen Een,

Som kan gjøre behændige Hanebeen;

Og til ham nu maa jeg Dig efterlade!

Jeg kunde ham derfor til Døden hade.

Det banker! — Ak, sagtens Jomfruen kommer,

Som ogsaa har Krav paa mine Lommer.

Hun vil vist have sin Maanedsleie,

Og ikke een Skilling jeg har i Eie.

Det banker igjen! — Luk op, kom ind!

Jeg kommer til Dem med nedtrykt Sind,

Et lille Ord jeg vil med Dem tale.

De ganske har over mig at befale,

Naar bare de ikke vil have Mønt;

I disse Dage det er lidt tyndt — —

Det har ingen Hast, tal ikke saa,

Hvis ei, saa maa jeg jo atter gaae.

Nei, seer De, jeg sidder her saa alene

Som Fuglen, forladt paa nøgne Grene.

Forlængst er svunden min Vaar og Sommer,

Jeg faaer ingen Høst, men Vintren kommer;

Mine Kræfter svækkes; det var saa beqvemt,

Hvis da man havde noget Vist, Bestemt.

Ret længe kan jeg ei støve og heie

Om Dem og den Anden, her boer tilleie.

Der fordres jo Meget — —

Er jeg saa slem?

Paa ingen Maade! jeg mener ei Dem.

Saa tanker De paa den lange Skriver,

Som gaaer her omkring og snuser og driver, —

Som commanderer, og har ei Penge!

Som sagt, jeg gjør det ei meget længe:

Staae tidligt op, gjøre Ild paa Gruen,

Og koge Vand, skure Gulv i Stuen,

Polere Vindver og rede Senge,

Det falder, om jeg skal tale ærligt,

Mig nu alt meer og meer besværligt.

Og tænker jeg saa paa den kommende Tid,

Hvor den vil blive mig mørk og ublid — —

Ja, kunde jeg hjælpe!

                                        Min Gud og Fader

De har jo Intet! Nei, hvis De tillader,

Saa vil jeg kun klage, see, det er Tingen.

Jeg Omgang har jo med næsten Ingen:

Ja, der er Lisbeth, Høkerens Datter,

Hun kommer engang imellem med Fatter;

Men sjelden enes en Gammel og Ung.

Hun er let i Sindet og jeg er tung;

Hun er saa trind som en Hvedeknup,

Og jeg saa tør som en vissen Stub.

Ja, jeg er da heller ei af de Gamle.

Lad mig nu bare mine Tanker samle!

Hun er mig for ung, thi naar jeg græder,

Hun strax en Elskovs Vise qvæder;

Og sidder mit Hjerte, høit i min Hals,

Saa byder hun strax mig op til en Vals.

Men De er nu altid saa sat og stille

Og saa studeret; og derfor vilde

Jeg helst nu søge om Raad hos Dem.

Jeg er til Tjeneste, siig kun frem!

See, vor Familie langt tilbage

Var meget riig i fordums Dage.

Den eiede baade Gods og Slot,

Og stiftede Klostre og gjorde Godt

Mod vanfør Mand og fattig Qvinde, —

Hvor vil man saadan Tro nu finde?

Eet stiftede de for Stumme og Blinde,

Et Andet for dem, som ei kan gaae,

Et Tredie for faderløse Smaa.

Af disse kan De da Intet faae.

Ak nei, men der end et Fjerde gives,

Hvorom saa Mange rives og kives.

Deri er just ledig en deilig Plads,

Som kunde være mig ret tilpas.

Dog nytter det ei, jeg derpaa tænker,

Thi Klostret er stiftet kun for Enker.

De har Ret, det faaer De jo heller ikke.

Vel veed jeg, det ei sig ret kan stikke

At tale saa; men paa Bord og Bænke

Jeg sprang af Fryd, hvis jeg nu var Enke.

Ja, den Omstændighed er jo slem,

At, skjøndt man er af Familien Lem,

Man bliver ei Lem i Familiens Stift,

Medmindre man forhen har været gift?

Ja, saadan er det! Men troer De ei,

De kunde udtænke mig en Vei —?

De maa Dem gifte og see at faae Has

Paa Manden snart, og søge den Plads.

Nu spøger De nok?

                                Vist ei! Min Mening

Er den, at vi hjælpes kan i Forening.

Jeg maa døe, og det strax! Hvorfor? See, dette

Har jeg ingen Lyst til her at berette.

Men, Herregud! det skal De la’e være!

Der er ei Andet for, paa Ære!

Mig Intet kan mod Døden beskytte.

Nu ved min Død jeg vil gjøre Nytte.

Og gifter jeg mig, jeg dobbelt let

Slaaer Stregen over mit Regnebræt.

Hvad De altsaa vil troe og tænke.

Jeg vil Dem ægte og gjøre til Enke.

Saa er der jo ingen Ting i Veien;

Legatet bliver saa Enden paa Legen.

Hvordan? De siger — Jeg troer, ved Gud! —

Ei denne Dag vil jeg leve ud!

Med Taalmod jeg deri mig skikker.

Paa Enkestand kan De være sikker.

Nu beder jeg Dem at betænke Sagen;

Det maa være gjort i Løbet af Dagen.

Det er ingen Knude, kun en Sløife let.

Som løses, naar De forstaaer det ret.

Træk De blot rask i den rette Ende,

Saa vil De Virkningen snarligt kjende.

Ih, Gud bevares! Den unge Mand!

Han er nok gaaet fra sin Forstand!

Eller staaer den stille? det er ogsaa galt:

Den Mølle, som staaer, faaer ikke malt.

Her er ei andet at gjøre ved,

End atter see til at faae den paa Glød.

Jeg troer, jeg vil tale med denne Fyr,

Som boer her og er mig saa grumme dyr.

Dog nei! der er Noget ved denne Skriver,

Som al min Tillid tilbagedriver.

Nei, bedst jeg løser den Knudes Baand,

Hvis jeg modtager Studentens Haand.

Blev kjært ham Livet da ved min Side,

Var han jo frelst. Ja, hvem kan vide!

Jeg skal, saameget det staaer i min Magt,

Forsøde hans Liv og ham holde i Agt.

Men vil han sit Liv med Døden bytte,

Begaaer jeg da Synd, ifald jeg Nytte

Kan drage af denne hans sære Lyst,

Og finde i Klostrets Ro min Trøst?

Han klart har sin Hensigt for Dagen lagt,

Han har mig selv paa den Sandhed bragt,

At, er man Jomfru og tager en Mand,

Staaer man eet Skridt nærmere Enkestand!

Nei, nu har jeg aldrig seet saa galt!

Det var godt, jeg lured og herte Alt.

Til mig hun da ikke betroe sig gad?

Ærbødigste Tjener! jeg er lige glad.

„Der er Noget ved denne hersens Skriver —

Ja, dette Noget just min Lykke bliver;

Thi jeg er kløgtig og de er dumme,

De gaae den lige Vei, jeg den krumme,

Og skal nok, haaber jeg, finde paa Raad

At trække Alt paa den rette Traad! —

Jeg maa grine saadan ved min snilde List,

At, havde jeg Mave, den revned vist.

Naar han er viet til den gamle Hegle,

Giver Lisbeth Kjøb, det kan aldrig feile.

Hun holder en Klat dog af mig i Grunden,

Hun smidsker jo altid til mig med Munden

Og blinker med Øiet ganske nydeligt!

Som Fæstemand alt jeg vinder betydeligt:

Jeg har for det Første fri Fortæring

Og sagtens imellem en lille Foræring;

Og naar den Gamle sig bort maa liste,

Jeg fager jo hans hele Kram og Kiste.

Og Tøsen, som følger med isaafald,

Er saaman ikke endda saa gal.

Desuden er jeg flet ikke kræsen.

Hvor jeg skal tage dem Alle ved Næsen!

        Rosette sang ved Morgengry;

        Men hvergang Solen svandt bag By,

        Da sukked hendes Hjerte tungt,

        Endskjøndt det var saa ungt.

        Lala la la la, lala la la la,

        Da sukked hendes Hjerte tungt.

        Endskjøndt det var saa ungt.

        Da kom Colin en Dag saa fro

        Og sagde: Hør! skal ei vi To

        Nu synge sammen i Duett?

        Saa klinger det først ret.

        Lala la la la, lala la la la;

        Kom, lad os synge i Duett,

        Saa klinger det først ret.

        Saa sad de Arm i Arm og sang

        Den Sommerdag, den Vinter lang,

        Og før de saae dem for, al Vee

        Forsvandt — og de var Tre.

        Lala la la la, lala la la la,

        Ja, før de saae dem for, al Vee

        Forsvandt — og de var Tre.

        Den Tredie var en lille Dreng;

        Med Pilen lagt paa Buens Stræng

        Han skjød — —

Ak, ja! — Det var saamæn ei saa galt,

Hvis ogsaa snart i min Lod det faldt

At faae en Kjærest! Paa Amors Liste

Staaer jeg nok snart som den Allersidste.

See, Jette blev gift som i Januar,

Og Gitte holdt Bryllup i Februar;

I Marts fik Bine Forlovelsesring,

Det gik nu saa rask som Ingenting.

Den stakkels Gine blev narret April,

Da hendes Skrædder løb bort til Kiel;

Men atter i Mai hun fandt en Trøst

Og trykked en Styrmand til sit Bryst.

I Juni Maaned fik Mille sin Mand,

Og Rikke indtraadte i Ægtestand.

I Juli var det saa Lette og Fie,

De kunde slet ikke længer bie,

Men skyndte dem over Hals og Hoved

At Holde, hvad de for Alteret loved.

Men Skomager Nielsens tykke Malle

Var dog den Heldigste af dem Alle:

Fem Friere — tænk! Hun var ei seen

At faae under eget Bord sit Been.

Det var i August; nu har vi September;

Nu haaber jeg dog, Vorherre det læmper,

At snart jeg kommer i — — Ja, for Tiden

Jo render afsted med os, og siden

Naar man er gammel og grim og led,

Godnat baade Lystig- og Kærlighed!

Den søde Student! Ak, aldrig jeg kan

Mig tænke en mere deilig Mand.

Hans Hals er rank, hans Skulder bred,

Han er ei for mager og ei for fed,

Men just accurat som Den skal være,

Jeg gjerne gad kaldt min Hjertenskære.

Hans Øine er lige to klare Lamper;

Hans Fod er let, og han ikke stamper

Afsted som hiint skjæve Kosteskaft,

Hvori der hverken er Saft eller Kraft,

Han, denne fatale Skriverbengel.

Studenten er mig en sand Guds-Engel;

Mit Hjerte slaaer tidobbelte Slag,

Naar blot jeg hører hans: „Ih, see Goddag!”

Hvert Ord til mig, kan jeg sagtens vide,

Maa komme heel dybt fra venstre Side.

Det kan jeg slutte mig til af hans Tone.

Ak, vilde han bare ta’e mig til Kone!

Der rendte forbi nu han igjen,

Den tynde, tørre, langbenede Svend,

Og gloede herind til Dig, min Datter.

Jeg veed ei rigtig, hvem mener Fatter?

Den Skriver deroppe fra, min Pige!

Men det vil jeg een Gang for alle sige:

Jeg lider ei meer hans Titten og Gloen,

Hans Passiaren hernede i Boden,

Naar han kjøber sit Smør, Dig Haanden rækker

Og smidsker Farvel og gjør sig lækker.

Nei, da maa jeg love den anden Fyr,

Han er ei saadan et sledskende Dyr,

Og har dog saa fiin Maneer og Skik.

Jeg kjender Ingen —

                                Du lyver, din Strik!

Studenten? — Der traf jeg det paa en Prik,

Thi dine Kinder blev ganske røde.

Ja, det er en Karl som en Potte Fløde,

En rigtig Bøste af bedste Slags,

Hvis jeg var Pige, jeg tog ham strax.

Man gaaer da ikke hen og tager

Sig Een, alt som man selv behager.

Han er saa fattig —

                                Gjør Intet til Sagen

Han har ei mange Aar paa Bagen,

Snart vil han lære at mele Kagen.

En klattet Fole kan blive en Hest,

En fattig Pebling kan blive en Præst.

Han er saa god, som Dagen er lang.

Og venlig, skjøndt Verden er ham lidt trang.

Jeg glemmer ham ei saa let, at i Fjor

Han skrev det Vers over salig Moer.

I Skabet jeg har den Addresavis,

Hvor det staaer prentet til hendes Priis.

Tidt faaer jeg det frem; mine Øine rinde,

Naar jeg læser: „En ædel Danneqvinde”.

Men især jeg smelter i Taarer hen,

Hvor han siger saa skjønt: „ I sees igjen!”

Men det forstaaer sig, han fik og til Juul

En Sødmelks-Ost, baade feed og guul,

En røget Pølse og andet Suul.

Han kan smøge sin Pibe og tømme sit Glas,

Det var mig en Svigersøn ret tilpas.

Ja, Fatter kan gjøre, som Fatter vil,

Jeg siger eiheller Nei dertil.

Jeg er Fatter lydig, og mine Pligter

Mod Fatter jeg vistnok aldrig svigter.

Til Giftermaal er jeg gjerne rede;

Det er saa kjedsomt at sidde hernede

Og prikke med Naalen tidligt og seent:

At synge og dandse det glemmer jeg reent, —

Ja, jeg glemmer vel snart at snakke og gaae!

Ja, vær kun ikke saa ilter, Du Smaa!

Vi vil med det Første tænke derpaa.

Kom ind! Hvem kan vel det nu være?

God Morgen, god Morgen! Maa jeg have den Ære?

Hvad er til Tjeneste? hvad behager?

Idag er det ei Deres lækkre Sager,

Der lokke mig ind. Jeg vilde blot skynde

Mig Dem en Nyhed at forkynde.

Har De ei hørt det? en snurrig Sag!

Der staaer et Bryllup i Huset i Dag.

Et Bryllup?

                Med hvem?

                                Vor gamle Mamsell

Har taget Studenten, den unge Sjæl!

Aa, hvor vil De hen! Det kan ikke være —

Men jeg forsikkrer Dem det, paa Ære!

Det er jo en Ting, som jeg kan vide,

Der boer med Brudgommen Side om Side.

Ja, tidt man i sure Æbler maa bide!

Nu har jeg da aldrig for seet Magen!

Jeg troer det ikke!

                                        Da er dog Sagen

Saa vis, som at De her mig seer.

Jeg kan endogsaa fortælle Dem meer.

Jeg selv saae Præsten ind til dem gaae,

Jeg hørte hans Tale kun saa som saa,

Men saae dem Begge hen for ham træde

Og sige Ja! — Ja! — med største Glæde.

Jeg veed det med Vished, jeg kjender Manden.

Formularen fik jeg fra Ende til anden:

„Værer frugtbare og formerer Eder!”

Og andre passende Bibelsteder.

Men er de da reent speranten gale?

Ja, Alderen vil jeg nu ei omtale,

Det er dog en saare underlig Ting, —

Hvad skal man sige? — et Bukkespring!

En gammel Mand med en Hustru ung,

Ja, deres Lod er jo temmelig tung;

En gammel Viv med en Knøs til Mand,

Som her, det gaaer noget bedre an.

Naa, det var mig da en underlig Sætning

Den er ei saa gal! Og i denne Retning

Jo Skjebnen har været dem ganske god.

Men hvor de har taget dette Mod

At gifte sig, det jeg begriber ei.

Med Roser ei smykkes just deres Vei.

Hvis han og hun vilde vende Lommer,

Jeg troer, ei en Hvid for Dagen kommer.

Aa, Gud! det har da vel ingen Nød?

Jeg veed, de har knap i Dag til Brød.

Men hvad i al Verden har dem da ført

Til saadan Daarskab? Det er uhørt!

Saa er det da sandt? Min Gud og Fader

Hvor jeg nu den gamle Jomfru hader!

Hun har da forført den unge Knøs,

Ret som en anden uhøvisk Tøs.

Saadan er det gaaet! thi ellers, hvilken

Fornuftig Mand tog et saadant Skabilken?

Det er beklageligt, ja! Men siden

Det nu er skeet, maa man haabe, Tiden

Vil jævne Alt. Ak, Elskovens Magt

Er saare stor, har man tidt mig sagt.

For mig har Sagen end meer at betyde.

Mig tykkes, jeg hører en Stemme lyde,

Som siger: „Gak hen og gjør ligesaa!”

Hvad De? hvordan skal jeg det forstaae?

Vil De selv en saadan Buk begaae?

Nei! — hvis De gunstigt vil høre blot,

Saa vil jeg mig fatte kort og godt.

De veed, et Bryllup har skjulte Kræfter:

Eet trækker gjerne et Andet efter.

I et Bryllup er Noget saa sympathetist.

Man turde vel sige elektromagnetisk,

At Hver, som befinder sig nær derved.

Kommer uformærket selv paa Glød.

Eens Hjerte render af med Forstanden;

Man tænker da strax paa Een og Anden,

Med hvem man, naar man sig vil forandre,

Paa Livets Landevej helst gad vandre.

Man bruger Amors Piil som Styr,

Og Hymens Fakkel som Lampefyr,

Som Nathuus eller Skibscompas;

Man stirrer paa Elskovs Timeglas,

Og laverer trygt over Livets Dybder

Forbi alle Scylla’er og Charybder!

Hør, ønsker De, vi skal Dem forstaae,

Paa Dansk De hellere tale maae.

Jeg be’er om Forladelse — jeg er saa fri —

Indledningen vil jeg da springe forbi.

Ja, spring De væk! Lad os faae det Næste.

Den lige Vei er sagtens den bedste.

Naa, altsaa eet Ord saa godt som ti:

Der er, som sagt, nogen Trolddom i

Et Bryllup; det lokker og trækker

Og tusind Daler — Idealer vækker.

Naar da man, som jeg, et Billed bær

I Hjertet af Een, man ret har kjær,

Man pønser paa Giftermaal, det er sikkert.

Aa, er De forlift? Hvem har De i Kikkert?

Ja, jeg føler mit Hjerte svie og brænde.

Det maa have Lindring, og til den Ende

Jeg maa, Jomfru Lisbeth! til Dem mig vende!

Hvad vil De? til mig?

                                        See, see! til hende?

Jeg gi’er Dem ei Haanden! gaae væk! lad være!

Jeg beiler til Dem i Tugt og Ære.

Aa, beile mig hist og beile mig her.

Jeg raader Dem, kom mig ikke for nær.

De forstøder mig, Deres ydmyge Slave?

Jeg troer, ved Gud! De er reent aflave!

Min Kjærlighed ei Deres Hjerte rører?

Mit Hjerte evigt en Anden tilhører.

Aha, jeg forstaaer Dem! Jo, det er en Net,

Der lønner Deres lille Hjerte saa slet.

Gift er han op over begge Ører.

Naar De taler om ham, jeg beder kun,

At De vil vogte paa Deres Mund!

For mig er han tabt, det maa jeg begræde,

For mig har Livet ei mere Glæde!

Snart Sorgen vil lægge mig i min Grav; —

Men Dem vil jeg Intet vide af!

Jeg synes, vi passe saa godt, vi To.

Jovist! jeg takker! det var deiligt, min Tro!

De er saa styg, som den — —

                                        Lisbeth!

                                                        Fatter!

Jeg er færdig at døe mellem Graad og Latter.

Hvad for noget? styg? Jeg troede, et Lam,

En Due De var, saa from og saa tam.

Jeg seer, De er vild som en Tigerkat,

Man faaer Dem ei med det Gode fat.

Men selv Elephanten saa tam kan blive.

At man ham styre kan og drive.

Saa mener jeg og, hvis Fatter vilde,

Han deres Vildskab vel kunde stille.

De hører, hun afslaaer Dem Deres Bøn.

Jeg selv vil ei ha’e Dem til Svigersøn.

Naa, hvad saa meer? Jeg er gal i Grunden

At taale, De staaer her og bruger Munden.

Jeg raader Dem, brug Deres Pusselanker,

Hvis ikke, frygter jeg, Strips der vanker!

Den Æsel, den Nar! den topmaalte Gjæk,

Som volder min Unge Sorg og Skræk.

Jeg knækker hans Hals, ifald han Foden

Herefter vover at sætte i Boden.

Men see, der har vi den nygifte Kone!

O, Gud i Himmelens høieste Zone!

Hvor skal jeg Ulyksalige hen!

Hvad er der da nu i Veien igjen?

Vil Manden alt da saa slemt regjere?

Ja, De er jo gift? maa jeg gratulere!

Hvad skal der nu blive af mig, jeg Stakkel!

Men hvorfor gjør De dog saadant Spektakel?

Saa deilig en Mand! og ikke fornøiet?

Ak, nei! De seer mig saa dybt nedbøiet —

Forvirret — fortumlet — ak, min Mand —

Studenten, ak! —

                                Naa da, hvad han?

Mit Hoved — aa, det snurrer sig rundt,

Jeg faaer for Hjertet saa rædsomt ondt.

Hun med sit Hjerte!

                                Kom, Jomfru! kom

Og tag en Taar af min gamle Rum!

Saa! — Lad os Ulykken faae at vide,

At vi kan komme til Hjælp i Tide.

Hav Tak! — Det qvægede ret mit Hjerte.

Hør nu: Jeg selv har forskyldt min Smerte,

Jeg tog ham kun for at blive Enke.

Ih, Gud bevares! hvad skal man tænke?

De har dog vel aldrig varet saa gal —

Nei, det var ham selv —

                                Saa skynd dem, tal!

Han vilde døe — er det ei desperat? —

Blot for at skaffe mig et Legat,

Hvad synes De nu?

                                Jeg synes, Kjære!

Jeg vilde i Deres Sted ei være.

Naa, Tingen bestaaer deri, kan jeg tænke,

Legatet kan De kun faae som Enke?

Javist! Men døer han, er det fatalt,

Og døer han ei, er det lige galt.

Knap Præsten var gaaet, saa tog han sin Hat

Og raabte: „Nu siger jeg Verden Godnat!

Fra den Tid, Taarnet blev lukt og stængt,

Lysthavende har sig i Haven hængt,

Eller fundet Lejlighed i Canalen!”

Man drukner ei let paa halvanden Alen.

Efter disse Ord han rendte afsted.

Nu piner mig min Samvittighed.

Det hjælper ei stort, vi staaer og vrøvler!

Rask, Lisbeth! bring mig nu mine Støvler,

Min Stok, min Hat og Frakken med, —

Cigarer — den lille Pakke, Du veed.

Jeg vil nu skynde mig ud i Haven

Og see at standse hans Fart til Graven.

Men — det maa jeg sige, paa Sligt at haabe

Det kan kun en saadan gammel Taabe,

Som De, Mamsel!

                                Aa, mit Hjerte brister!

Ti stille! — min Hat! — nu er jeg bister!

Et Tørklæd, gesvindt! — Jo, De skulde ha’e,

Som er saa gammel og saa dum endda!

Ja, flæbe det er nu for silde!

                                                        Ved Gud!

Jeg kan ei Andet, jeg maa ogsaa derud!

Vil De følge med?

                                Ja, .hvis jeg maa?

Saa skynd Dem op og tag Noget paa.

Saa! — nu er jeg færdig! Af alle Kræfter

Jeg bener derud; kom saa I bagefter!

At døe eller ikke, — det var nu Sagen!

Jeg burde herfra, det er klart som Dagen;

Men jo meer jeg tænker paa Gravens Mørke,

Desmere svækkes mit Forsæts Styrke.

Min Lyst ved Livet er altfor stor,

Her er saa deiligt paa denne Jord,

Skjøndt jeg har Intet at leve for,

Og Intet at leve af, og dobbel

Er Byrden, siden jeg kom i Kobbel.

Hvor rædsomt, at Een jeg er ei længer

Nu, jeg er blevet en Dobbeltgjænger,

Som til Alt i Verden dobbelt trænger,

Til dobbelte Hoser og dobbelte Skoe,

Og dobbelte Kjoler, og Senge til To.

Hvor vil mine Venner ei grine mig ud,

Hvis de see mig gaae med den gamle Brud!

Og Lisbeth, ak! hvad vil hun vel sige?

Hun døer vist af Sorg, den søde Pige! —

Forbandet den Præst med hans tykke Mave,

Jeg traf just paa Trappen i Kjole og Krave!

Han kom, som Fanden ham havde kaldet,

Som var han ned fra Skyerne faldet.

Han strax til Vielsen var saa villig,

Og tillige saa unaturlig billig.

Han fik en Daler, — han vilde havt to —

Men slog sig dog med den ene til Ro.

Saa smedded han da, det bedste han kunde,

Og modtog Løftet af vore Munde.

Han Knuden slog; nu er Touren igjen

Til mig at faae sønderhugget den.

Det har jeg lovt, men det holder haardt.

Jeg vil saa nødig fra Livet bort! — —

Jeg vil ikke heller! — Det skal staae fast!

Det har jo ikke saa gruelig Hast.

Jeg frygter, at Lisbeth, mit Hjertes Mø,

Af Skræk og inderlig Sorg skal døe,

Naar saa brat hun vækkes af Haabets Drøm.

Min Kones Samvittighed er saa øm;

Hun fulgte mig vistnok i min Grav, —

Hvad Nytte havde hun saa deraf?

Hvor vil desuden hun i sin Stilling,

Der eier hverken Hvid eller Skilling,

Faae mig begravet og parenteret?

Hun vilde jo blive total ruineret!

Desuden er det jo en skammelig Ting

Paa egen Haand at vove det Spring.

Nei, jeg gjør det ikke! — det staaer nu fast, —

Og skal det skee, har det ingen Hast.

Hvis jeg af tvende Veie i Blinde

Den mindst halsbrækkende skulde finde.

Da var det en ganske anden Sag;

Her ligger Valget jo klart for Dag:

Jeg vil ei døe, men leve, fordi

Jeg da kjender den Afgrund, jeg styrter i!

De maa, min Sjæl, ikke! Hvor vil De hen?

Aa, flip mig, slip, min ærede Ven!

De seer mig knækket og knust som Sivet;

Jeg holder det Løfte, jeg har givet.

Men er da Forstanden fløiet fra Dem?

De vil dog aldrig tage Livet af Dem?

De indseer selv —

                                Jeg indseer ikke,

Hvordan sig Sligt for Dem kan stikke,

En saadan studeret og lærd Person.

De troer dog vel ikke, jeg er Cujon?

Aa, blæse være med den Ambition!

Jeg viger ei fra Dem nu; saalænge

Skal De da hverken drukne eller hænge.

Velan da, siden De bruger Tvang,

Saa vil jeg da leve for denne Gang.

Men, hvordan jeg nu skal Brødet faae

Til Konen og mig —

                                Og til de Smaa?

Aa, Sludder! slip mig! lad mig nu gaae

Nei, bi dog et Korn, og lad Dem sige!

Jeg venter min Datter, den stakkels Pige,

Hun bringer nok ogsaa Madamen med.

Saa, Herregud! lad mig komme afsted!

Nei see, der er de! Nu maa De blive.

O, Gud være lovet! De er i Live!

Det gjælder at holde Ørerne stive!

Jeg beder, min Kjære! De mig tilgive:

I min Angst forraadte jeg disse Alt;

Men nu en Steen fra mit Hjerte faldt,

Da her jeg seer Dem ved Liv og Helsen.

Jeg takker Himlen rørt for Frelsen.

Min Hjerte Mand! vær blot ikke vred;

Det var jo Dem selv, som vel De veed,

Der først —

                Aa ti, jeg veed det. Madame!

At laste Dem, var den største Skam.

Jeg selv maa bære den hele Byrde.

Og siirligt, som en forelsket Hyrde!

Det bliver, paa Ære, besværligt nok.

Og sagtens bliver De snart en Flok.

Lad være, Lisbeth! vær ikke ond!

Det har de fortjent, baade han og hun.

Aa Snak! — Men stop, hvem seer jeg luske

Med lange Skræv gjennem Krat og Buske?

Ei! Det er vor Skriver, den snilde Mand;

Han kommer saa freidig? hvad bringer han?

Det glæder mig ret at træffe Dem sammen

Og, som jeg haaber, i Fryd og Gammen.

Bliv os fra Livet med Deres Spot,

Min Herre! Sligt klæder Dem ikke godt.

Tør jeg Dem gjøre eet Spørgsmaal blot:

De troer, De er Ægtemand?

                                                Ja, desværre!

De troer, De er gift med denne Herre?

Hvis Præstens Haand har havt nogen Magt,

Saa har vi sluttet en saadan Pagt.

Og gjerne saae De Dem løst af disse

Velsignede Baand?

                                Ak, ja tilvisse!

Saa beder jeg Dem, værer rolige Begge!

Alene til Sengs De kan Dem lægge;

Thi De ere gifte ei mindre, ei meer

End jeg og Lisbeth, som staaer der og leer.

Hvordan?

                Hvad siger De?

                                        Det var deiligt!

Jeg seer, jeg kommer dog ret belejligt.

Hvis De et Minut vil laane mig Øre,

Jeg af Labyrinthen Dem skal føre.

I Morges, da just til min Dør jeg gik,

Jeg hørte den hele Plan og Trafique,

Saa selv jeg ogsaa det Indfald fik,

Mens disse Optøier end var friske,

At ville i rørte Vande fiske.

Om hvad jeg fisked, jeg vil ei snakke,

Men nærer det Haab, at De mig vil takke:

Jeg var den Præst, som vied Dem sammen.

Som tog Deres Løfter og sagde Amen.

Var De?

                Vor Præst?

                                Han er da velsignet!

Men Præsten jo Dem slet ikke ligned!

Mm Broder er Præst. Hans Kjole var bragt

Fra Skrædderen og i mit Kammer lagt,

Tilligemed Præstekraven ny,

Som Alt skal sendes ham over til Thy.

Jeg krøb i Kjolen saa snild og snar;

En Trækkepude min Mave var;

En sort Calot over Haaret jeg bar;

Mit Bryn var malt med en sveden Prop;

Jeg skrued min Stemme to Toner op; —

Og saadan det lykkedes mig at knytte

Det Baand, som nu er til Ingens Nytte.

Jeg havde saa min Grund til at haabe,

At ei De var en saa ynkelig Taabe,

Deres Liv at korte en eneste Dag!

Siig, vil De tilgive mig denne Sag?

Og ei herefter til mig bære Nag?

Hvad Nag! Nei, jeg takker —

                                Jeg takker Dem med!

Jeg er færdig at døe af Lyksalighed!

Vil Fatter nu huske det, Fatter veed?

Hør nu, lad mig nu faae Ord i Laget:

Da Lykken det nu saa vel har maget,

At hine Lænker ei ægte var.

Som disse Tvende med Sorrig bar,

Saa vil jeg lænke et andet Par

Lidt meer durabelt. Hør lidt, Student!

Vil De ha’e min Tøs?

                                        Har jeg vel fortjent

En saadan Lykke?

                                        Gjør nu ingen Knuder;

Jeg skaffer en Præst uden Trækkepuder.

Imorgen den Dag skal Brylluppet staae.

Jeg lider ei, de saa længe gaae

Og gloe paa hinanden; det er ei sundt.

See saa! Der fik jeg da gjort et Bundt!

Lisbeth!

                Min Ven!

                                Er det virkelig sandt?

Der har Du min Haand til et evigt Pant.

Men det er med Forord, at De mig lover,

At klemme paa — læse dygtigt over,

Saa De kan komme i Kjolen engang

Og gjøre Synderen Veien trang.

De har ingen Penge? Jeg Lunten lugter;

Saa sagte! Jeg klarer Dem alle Bugter. —

Nu De, lille Jomfru! See, De maa flytte

Til mig i Kjeldren og gjøre Nytte,

Mens Lisbeth styrer sin egen Stat;

Saa, haaber jeg, savner De ei det Legat.

Hvor skal min Taknemlighed finde Ord!

Den Sag er da ikke saa farlig stor;

Jeg trænger jo til Dem. — Giv mig Deres Arm!

Jeg er sulten, tørstig og træt og varm.

Nu hjem til Mit vi gaae med hinanden

Og faae os en Bolle og Lidt for Tanden.

Hr. Skriver! De gjør mig vel nok den Ære?

De gav os en ganske artig Lære.

Gjør De nu som vi: af Een bliv To!

Det er gyselig moersomt, maa De troe!

Gaa kun! Jeg strax skal hos Dem være;

Jeg har endnu her en lille Affaire.

Nu skulde jeg efter god, gammel Skik

Vel sige mit Herskab en peen Replik,

Og gjøre Dem Regnskab for Moralen?

Men jeg er ei meget stærk i Talen,

Jeg har ei Øvelse, som saa Mange

I vore Tider, og jeg er bange,

Jeg skal gaae fra det og sige hem! hem!

Og blive til Nar for mig selv og Dem.

Thi vil, før jeg gaaer til Høkerens Bolle,

Beskedent jeg Tand for Tunge holde.

Imellem os — men bliv ikke vred! —

Jeg Intet i Grunden at sige veed,

Men lister mig bort heel tyst og stille,

Og blot Dem anmoder, ifald De ville,

At klappe i Deres ærede Hænder, —

Saa troer jeg, Alt med det Bedste ender!