Livets Have fostrer mange
Blomster i sit Skjød;
Men livsaligst see vi prange
Frejas Rose rød.
Den har tændt sit Blus i Himlen;
Over hele Urtevrimlen
Sin Velsignelse udmaaler
Den med rige Straaler.
Den har Fryd for alle Hjerter,
Fred for hvert et Bryst;
Lægedom for alle Smerter,
Og i Sorgen Trøst;
Den kan adle med sin Lue
Glædens fulde, hede Drue,
Og paa Jorden sammenfatte
Alle Himlens Skatte.
Den I plukket har og trykket
Sødt til Eders Barm,
Og med Frejas Rose smykket
Gaae I, Arm i Arm.
Ømt og kjærligt I den pleie,
Mens I vandre Livets Veie,
At den huld og frisk kan møde
Livets Aftenrøde!