Jeg er Dig en Ven, som aldrig svigter;
Jeg vifter Dig Kjølighed til din Kind,
Jeg vifter Dig Grillerne fra dit Sind, —
Ak, har jeg ei venlige Pligter?
Jeg dølger dit Øie, hvad ei det vil see,
Jeg skjuler din Læbe, ifald den maa lee
Ad et jammerligt Vers og — dets Digter