Italiænsk GenrebilledeEfter Catels MaleriMildt en Sommerluftning svæverOp fra Havets mørke Blaa;Stolt Cypressens Taarn sig hæver,Pignen mon sin Skjerm udslaae.Solens Ild, de fine LufteTrænge gjennem Frugt og Blad;Stærkt Orangens Guld maa dufteI det rene Himmelbad.Kilden risler, snoer og svingerSig om Klippens brune Krop;Middagsklokken yndigt klingerHist fra Nonneklostret op.Korset blankt paa Taarnet glimterI den fjerne, store By;Hvide, spændte Seil jeg skimter,Bjerget med sin lette Sky.Her paa Skrænten vil jeg hvile,Lystent aabne hver en Sands,Og mig lade huldt tilsmileAf den rige Skjønhedskrands.Hørtes ikke hist en Stemme?Det var tæt herved, den lød!Hver Accent jeg kan fornemme, —Ak, hvor smigerfuld og blød!„Tys, Vincenza! lad ham rideFørst et lille Stykke bort;Noget, som han ei maa vide,Vil jeg Dig fortælle kort.Ned ad Bjergets steile SideÆslet gaaer sin jævne Gang.Synger Han? — Det kan jeg lide!Mig beroliger hans Sang.Er Du træt i dine Hænder? Hold kun ud en lille Stund,Ind til Apelsinen renderOvergivent til din Mund;Fuld er Kurven da, min Lille!Og da har jeg Dig fortalt,Hvad jeg just fortælle vilde, —Skjøndt det aner Du vel alt?Giv — det er, hvad jeg vil sige, —Mig dit Hjerte, Haand og Tro!Bygges ei paa Himmerige,Naar vi gifte os, vi To?Immervæk jeg var saa bange,At en Anden — han, som reedNys herfra, — Dig skulde fangeVed sin sledske Venlighed.Siig, Vincenza! har jeg svigtetNogen Pligt, som Elskov bød?Har de Sange, jeg har digtet,Ikke tolket Dig min Nød?Jo, i Nattens Mulm min CitherTidt Dig klaged, hvad jeg leed;Mens fra Vindvets lille GitterDu paa Gaden titted ned.Jeg din Dør har tidt bekrandset;Og — har nogentid i QveldJeg med andre Piger dandset,End med Dig, en Tarantell?Jeg har taalt — nær ved at græde —At Du sang og gik til Dands,At Du tidt forjog min Glæde,Bitter som en Pommeranz.Pier-Anton, min Fader, sigerSelv, at Du er een af demBlandt de unge Dalens Piger,Jeg tør føre til vort Hjem.Du for ung? — Ak, just det BedsteBanen vorder lang, — men sød:Hjertets Blomst bør Roden fæsteMidt i Ungdoms Morgenrød.Saa! — her lægger jeg den Sidste!O, hvor lykkelig jeg var,Hvis — Vincenza! om Du vidste —Søde! faaer jeg intet Svar?”Intet Svar fik jeg at høre,Skjøndt jeg skjærpede mit BlikOg jeg spidsede mit Øre; —Parret ned ad Bjerget gik.Først en Hvisken lød, saa LatterMuntert op fra Stien klang; —Og jeg flytted Staven atterPaa min skjønne Pilgrimsgang.