Det er et deiligt Sommerveir,
Jeg ligger under Busken her,
Og midt i Løvet sidder
Et lille Par, en Hun og Han, —
Hvor man dog meget lære kan
Af slig en Fugleqvidder!
De tale om, hvor det er godt
At boe i grønne Sommerslot
Fortroligt, To tilsammen:
Og det er baade sandt og vist,
At Reden paa den skjulte Qvist
Var fuld af Fryd og Gammen.
„Vi bygge her saa høit vor Bo,
„At ei forstyrres kan vor Ro
„Af Snogene, de stygge;
„Og lav den er og sikker nok, —
„Naar Stormen rusker Bøgens Lok,
„Vi sidde her saa trygge.
„Vi ligge under Løvets Tag
„Saa luunt og blødt, i Fred og Mag
„Paa vore Æg og drømme;
„Vor Tanke altid er hos dem,
„Den vover sig ei længer frem
„I Verden for at dømme.
„Vi holde os fra Høg og Ørn;
„Vi samle flink til vore Børn
„Smaa Orme og smaa Biller;
„Naar saa vi har os fløiet træt,
„Og Alles Kro og Næb er mæt,
„Saa slaae vi vore Triller.
„Har vore Børn saa fundet paa
„Med unge Vinger kjækt at slaae,
„Og barsken Vinter kommer;
„Saa drage vi med Sang og Spil
„Til fjerne Land og Skov, og til
„En ny og deilig Sommer!”