Hilsener
(Brudstykke af et Brev fra Paris til Const. Hansen)
(Brudstykke af et Brev fra Paris til Const. Hansen)
Jeg beder Dem at hilse hjemme,
Hvad der er stumt, hvad der har Stemme,
Og Intet — Intet maa De glemme!
En Hilsen bringe De til Solen,
Der sidder nu paa Sommerstolen;
Til Stjernerne, — hvordan de tee dem?
Jeg kan for Huse her ei see dem.
Hils ogsaa mange Gange Gjøgen
Og Nattergalen, Skovens Frøken,
Og Lærkerne, de vevre Piger,
Som aarle op mod Himlen stiger
Og tidt i Sang langt mere siger,
End mangen Præst fra Prækestolen,
Var han end nok saa stiv i Kjolen.
Hils Svalen, som os Vaar forkynder,
Den veed saa godt, hvor jeg den ynder;
Hils Viben, Storken, Stæren — alle
Jeg dem tør gode Venner kalde.
Hils Gamle Kongevei og Stierne,
Hils Fluer, Bremser, Myg og Bierne!
Saa var det rart, hvis De vil huske
At hilse alle Træ’r og Buske
Og alle Straa og alle Blade
Og hvert et Stræde, hver en Gade.
Hils ogsaa Schouw, hils ogsaa Weyse,
Som staaer ved Kirken hist og kneise!
Hils Korset oppe paa Vor Frue
Og Petri Hane, — De kan skue
Dem, troer jeg, let fra Deres Stue
I Aftensolens røde Lue.
Hils Voverne, de lange, krumme,
Som ind fra Øresundet skumme
Og minde om i deres Sange,
At de har baaret mange Gange
Vort Flag til Roes og Magt, og undre
Sig, at saa sjelden høres dundre
Den danske Torden over Havet:
„Er Danmark”, spørge de, „begravet?”
Hils Høien, hils den tause Steen,
Som kneiser over Kæmpens Been,
Men væk ei ham, nei lad ham ligge
Og drømme stolt! Hans vaagne Blikke
Blev os vist ikke meget ømme, —
Nei, lad ham drømme — lad ham drømme!