Til Thora Petersen
Den 18de August 1870
Den 18de August 1870
Jeg sendte Dig fordum i Alvor og Skjers
De festlige Blomster paa Riim og i Vers;
Og var de end altid ei sine og rare,
Du tog dem dog venligt for fuldgode Vare.
Nu er jeg selv fattig og gammel og sløv;
Jeg kalder paa Musa, — men Musa er døv;
Hun lærer vel Andre at qvæde og spille, —
Med mig vil hun ei have meer at bestille.
Saa er det vel ikke at undre sig paa,
At taus jeg maa lade min Strængeleeg staae;
Hvad end min Veninde jeg mægter at bringe,
Kan hverken som Sang eller Harpeslag klinge.
See, Aarene skifte, og Timerne gaae;
De, før var de Ranke, nu bøie sig maae;
Den Fryd, som vi høsted af Blomster og Løvet,
Har Vinterens Kulde os grusomt berøvet.
Men Noget dog er der — det ædleste Frø,
Nedlagt i vort Hjerte — som aldrig vil døe:
Og det er den Tro, at, naar Livet os krænker,
Der kommer en Stund, der Opreisning os skjenker.
Den Tro maae vi føre som Værge og Skjold,
Naar Tiden os griber, ufølsom og kold,
Og slukker den Fakkel, den ledende Stjerne,
Som Himlen os gav og vi fulgte saa gjerne.
Vi vinde saa Lidet, saa Meget gaaer tabt;
En fuldbaaren Lykke end aldrig var skabt;
Saa røver jo Tiden de kjæreste Navne, —
Et Haab os maa trøste for dem, som vi savne.
Ham savner jeg bittert, som nys os forlod,
Han var mig saa venlig, saa trofast, saa god;
Jeg gjemmer hans Navn i det fjærligste Minde.
Som han var min Ven, — o, vær Du min Veninde!