1. I hendes Stambog
1857
1857
Gid Livet Dig maa vorde et deiligt Juletræ
Med Roser og yndelige Blommer;
Der vandre Du og hvile i det tryggeste Læ,
Mens der i dit Hjerte er Sommer!
Gid Glædens Smaafugle maae synge deri
Mellem Roser og yndelige Blommer!
Gid Smerterne maae drage ufølte forbi
Og aldrig formørke din Sommer!
Gid rigt det maa blomstre, foruden alt Savn
Af Roser og yndelige Blommer;
Og Hjertefred Dig tage saa venligt i Favn
Som den blideste Dag i Skjærsommer!
Naar Livet da falmer, og Lysene er slukt,
Og visned’ baade Roser og Blommer,
Med freidig Haand Du plukke den livsalige Frugt,
Der modnes i Evighedens Sommer!