Christian Winther (1796–1876)

Ak! Livet er kort;

Det varer ei længe,

Saa maa jeg vel bort

Fra Sang og fra Strænge.

Men bruge Minutet

I Hui og i Hast,

Det har jeg besluttet,

Og det skal staae fast.

Og det er min Lyst,

I Fred og i Stilhed

At aabne mit Bryst

For Dig og din Mildhed

Og sødt ved min Stemme

Et lille Secund

Dig lade forglemme

Alt, hvad der gjør ondt.

Og derfor jeg vil

Af yderste Evne

Mig udruste til

Mod Tiden at stævne.

Knap Aaret opdykker,

Begeistret, med Iil

Dets Pande jeg smykker

Med Blomster og Smiil.

Det er jo dog godt

Strax Aaret at lære,

I Stort og i Smaat

Hvordan det bør være;

Hvordan det bør bære

Os Dagene frem

Til Fryd og til Ære

For os og for dem.

Nu Aaret er ungt,

Men, ak! det vil ældes;

Saa vandrer det tungt, —

Tilsidst maa det fældes.

Din Ungdom ei svinder;

For mig er Du Vaar

Med smilende Kinder,

Hvor langt Du saa gaaer!