2. Med Johan Ludvig Heibergs Buste
Den 7de December 1860
Den 7de December 1860
Med bedre Gave knap jeg kan
Paa denne Dag for Dig fremtræde,
End med et Billed af den Mand,
Som har Dig skabt saa mangen Glæde.
I Ungdomstid vi ofte saaes
Og færdedes i Lyst og Gammen.
Vi fjernedes, men som en Laas
Erindringen dog holdt os sammen.
Da han var ganske ung, man saae,
Han meer end mangen Gammel vidste;
Og hvis det kommer an derpaa,
Saa blev han ung indtil det Sidste.
Ja, han var ung! Du maa ei troe,
Han sad forsagt og næred Sorgen;
Hver Aften lagde han sig fro,
Og freidig vaagned han hver Morgen.
Han var besindig, fiin og kjæk;
See Mundens Smiil og læs i Øiet!
Var man forknyt, i disse Træk
Man kunde see sig selv fornøiet.
Fra disse Læber aanded Sang
Saa sød, at Taaren maatte stige;
Naar deres kjække Latter klang,
Saa krøb i Skjul det Taabelige.
Naturen var hans Ven; som Barn
Han i dens Tempel from og stille
Alt fanged i sin Tankes Garn
Hver Sommerfugl, hver blanke Bille.
Hans stærke Manddoms Tanke gik
Opad og speided Himlens Vaner
Og fulgte med sit skarpe Blik
De Stjerners strengt afmaalte Baner.
Men mellem Jord og Himmel laae
Ham aabnet Poesiens Rige,
Det gyldne, hvor vi altid saae
Ham vandre som de Størstes Lige.
Thi hvilken Rigdom fødte ei
Hans Aand af Tanker og Gestalter,
Der alle kom den lige Vei
Fra Gratiens og Musens Alter!
Til sidste Stund hans Tankes Ild
Var mild og lys; og uden Smerte
Gik Dødens Engel venligt til
Og slukkede den klare Kerte. — —
Tilgiv, om paa vor Glædesdag
Til Veemod vaktes din Erindring!
Dit Hjerte dog mod dette Slag
I Mindet selv tør søge Lindring.
Mens om hans Billed, for dit Blik,
Dit Hjerte slynger Laurens Ranke,
Til den, fra hvem Du Gibsen fik,
Du sender vel en venlig Tanke?