Som Perler i et Bæger Viin
Opstige let til Randen,
Saa stige fra mit Hjertes Skrin
De Tanker op i Panden.
Som Perlerne i lette Dands
Kun flygtigt sig forbinde,
Saa maa og mine Tankers Krands,
Knap flettet, brat forsvinde.
Den savner al den sunde Saft,
Som før den holdt i Live,
Den friske, frie Sjælekraft,
Jeg før den kunde give:
Naar Træet hugges af ved Rod,
Maa Toppen snarlig falme;
Hvor Kulden kuer Solens Mod,
Der voxer ingen Palme.