Veien Han træder alene —
Det lakker mod Aftenstund;
Solen sittrer bag Grene
I den dæmrende Lund.
Langsomt Han gaaer i Dalen,
Hen over Bro og Bæk,
Hører knap Nattergalen
Fløite bag dunkle Hæk.
Qvæget hviler paa Marken,
Storken paa Kirkens Tag;
Fisken leger i Parken
Efter den lumre Dag.
Bonden laaser sin Hytte,
Qvinden pusler sin Seng,
Jageren viser sit Bytte
Frem for sin lille Dreng.
Inde fra Kroen klinger
Strængen ved Lampens Glands;
Bondeknøsen der svinger
Pigen i lystig Dands.
Irsken søger sin Rede
Tæt hos sin lille Hun;
Hvor den kan lokke og bede
Med sin qviddrende Mund!
Ei den beder forgjeves, —
Som ved en sagte Vind
Bladenes Forhæng hæves, —
Listig smutter den ind! —
— Men Han vandrer alene,
Træt paa sin dunkle Vei;
Selv med de strenge Grene
Egen hilser ham ei.
Borgen hist han sig nærmer, —
Hvor der et festligt og lyst!
See, paa Altanen sværmer
Tvende — Bryst imod Bryst.
Rosen sænker sin Læbe
Dybt ned i Liliens Skaal;
Begge med Ild de stræbe
At tømme det søde Maal.
Fingeren lagt paa Munden,
Ventende Nattens Ro,
Vinke hinanden ved Lunden
Hist Forelskede To;
Vinket blev seet og fattet,
Kinden først rød — saa bleg —
See, nu svandt de bag Krattet,
Just som Hesperus steg!
— Men Han vandrer alene
Med sørgmodige Blik;
Nys paa en Gravhøis Stene
Mødig Han Hvile fik.
Tyst gjennem Byens Gader
Lister Hans Fod sig frem;
See, der iler en Fader
Glad til sit rolige Hjem.
Der, hvor Fontænen stiger
Paa Torvet af Dragens Mund,
Hører Han Svende og Piger
Sladdre af Hjertens Grund.
Ind i de lyse Stuer
Ret vemodig Han seer
Hvor ved sin Arnes Luer
Huus-Alfen sidder og leer.
Gjennem de klare Ruder
Seer Han en munter Flok;
Jublende Sang bebuder:
„Vi har af Glæde nok!”
— Men fra den venlige Scene
Maa Han sig vende bort;
Vandre maa Han alene
Ud i den mørke Nat.
Tungt sin Fod Han flytter
Hen over Heden gold;
Eensomhed fastere knytter
Sig om Hans Hjerte kold.
Over hans Hoved jager
Skyen i rastløs Iil;
Stjernen spottende drager
Sentimentale Smil.
Langt — i det Fjerne vegne —
Taagede Bjerge staae;
Og — naar de er’ bestegne
Imorgen — ak! — hvad saa?