Juleaften i Rom
(1830)
(1830)
Den første Hjertesorg, den første Qval,
Som os i Verden monne ramme,
Er, naar fra Vuggens Skjød vi vandre skal,
Og skilles gandske fra vor Amme;
Thi Barnets første Ønske er jo Drik,
Og Manden fulgde siden denne Skik,
Hiint fulde Bryst
Var før vor Trøst,
Nu Flasken accurat det Samme.
Men der er dog saa mangt et Øieblik,
Man Flasken maa bag Døren sætte,
Og det blev galt, hvis ei en anden Drik
Vort tunge Hjerte vilde lette;
Og denne Nektar er et Øiekast
Af den, der bandt vort Hjerte ømt og fast;
Hver har dog Een,
Den Sag er reen,
Enhver maa tænke sig den Rette.
Dog mens vi færdes fjernt fra Fædres Øe,
Natur og Kunst os maae husvale;
Een sværmer hæftigt for den vilde Søe,
Og Een for Fjeld og dybe Dale;
Med Briller paa den Ene gaaer og — seer,
En anden krammer i det vaade Leer,
Med sin Pallet
Een veed saa net
At stjæle Øine, som kan tale.
En Bog er Byen, en uhyre Bog,
Et Blad er hvert et Torv og Stræde;
Dog for at fatte ret dens dybe Sprog
Man maa hvert Blad med Foden træde.
Da sender Oldtids Sol os varm sin Glands,
Og smelter Sneen for vort Øies Sands;
Skjønhed! din Pragt,
Sandhed! din Magt
I Barmen evigt tager Sæde.
Og nu tilsidst: vi vandre trygt og godt,
En sønlig Kreds om Ham derhenne.
Som gjør vor Stue til et Kongeslot, —
Lad os en Hilsen froe ham sende!
Han er en Heros blandt den lunkne Slægt,
Tag, Himmel! huldt ham i din Varetægt,
Som Eviggrønt
Skal Lauren skjønt
Sin Glorie om hans Lokker tænde.
Ak! Alt er herligt, ja! — men hvor det gaaer,
Vort Hjerte dog ei Hvile finder;
Vi glemme aldrig her de blonde Haar,
Ei Nordens friske Jomfrukinder;
Op grib dit Bæger flink, lad Tanken gaae
Did — hvor din Glemmigei, din Rose staae,
For Land og Søe,
Drot, Ven og Møe
Drik ud! — for alle kjære Minder!