Ja og Nei
Efter Fr. Rückert
Efter Fr. Rückert
Mig min Elskte, naar jeg spørger,
Stedse svarer
Ja og nei.
Men hun ei endnu har lært det
Ret at sige
Ja og nei.
Oftest nei hun høres sige,
Naar jeg har et
Ja begjert;
Stundom hun i snever Vending
Hjelper sig med
Ja og nei.
Skal jeg komme? „Nei vist ikke!”
Skal jeg gaae da?
„Ja, med Gud!”
Vel, jeg gaaer til Døden! Vil du
Mig begræde?
„Ja og nei!”
Raad mig i min Nød, mit Hjerte!
Nu, min Elskte ’
Vækker Tvivl;
Hvilken Vei skal jeg betræde?
Taale? Vove?
„Ja og nei!”
Ei! saa snart den søde Pige
Smukt at svare
Dig har lært?
Bedre dog fra hendes Læber
Kan jeg taale
Ja og nei.
„Nei!” fra skjønne Læber lyder
Som et halvmeent
Himmel-Ja;
Og med sød, urolig Tvivlen
Høres sligt et
Ja og nei.
Jeg vil komme nu herefter,
Blive hos dig,
Aldrig gaae,
Bede, sukke, kysse — aldrig
Gruble over
Ja og nei.
Drik, Hafis! og elsk og kys da!
Lad den vise
Hr. Forstand
I sin kolde Pande gjemme
Tvivlens Plage
Ja og Nei!