Til Kongen
Den 28de Januar 1837
Den 28de Januar 1837
Det er en gammel Skik blandt Folk
Alt paa vor runde Klode,
At lade Sangen være Tolk,
Naar de er vel tilmode;
Og gives i vort Gildeslag
En bedre Stund til Gammen,
End naar paa denne Helligdag
Vi stedes her tilsammen?
Høihellig er vor Konges Fest,
Et Tempel Danmarks Rige,
Hvor Hvermands Hjerte er til Gjest,
Og Hvermands Hjerte lige;
Som lige Børn vi sidde jo
I Templets Stolestader,
Og elskes lige af en tro,
En klog og kjærlig Fader.
Sin Krones Vægt han bar som Mand,
Hvordan saa Tiden skifted, —
Naar Stormen hvined over Land,
Naar Fredens Palme vifted;
Og Landets Børn, til hver en Tid,
Saae op til Kongens Øie,
Som Trøstens Stjerne, klar og blid,
Der straaler fra det Høie.
Og til sit Hjerte, fast og nær,
Han meer og meer vil knytte
Alt, hvad der er hans Naade værd
I Stad, i Borg og Hytte;
Han samler Viisdoms rige Frugt
Omkring sin Thrones Søiler,
Og fletter Egeløvet smukt
I Kronens gyldne Bøiler.
Hans Navn skal som et Løsen staae
Trygt i hvert Hjertes Gjemme;
Hans Navn skal jublende fremgaae
I hver begejstret Stemme!
Og saadan Jubel klinger godt
Fra Hjerter og fra Munde;
Op! tømmer for den ædle Drot
Et Bæger ud til Bunde!