Guldalderen er ei forsvundet,
Den straaler end i Ungdomspragt,
Og nok af Guld kan vorde fundet,
Hvis I har Kunsten ret i Magt.
Paa Himlen glimre gyldne Hære,
Og fylde Natten sødt med Sang,
At Mennesket af dem kan lære
Den gyldne Zithers gyldne Klang.
Af Jordens fulde Bryster strømmer
Jo Vinens blanke Gyldenvand,
Og dobbelt gylden, naar vi tømmer
Den af Guldbægrets gyldne Rand.
Og til den gyldneste af Lænker
Sig fletter Pigens gyldne Haar,
Naar hendes Øines Sole sænker
Den gyldne Piil i Hjertets Saar.
Saa glem de Sorger, som jer trykke,
Opfrisk jer Lyst med bedste Flid;
Af hine gyldne Stoffer bygge
Enhver sin egen gyldne Tid.