Den første Excursion
Fra Studenterne til Etatsraad J. W. Hornemann, 1834
Fra Studenterne til Etatsraad J. W. Hornemann, 1834
Egen staaer saa kold og bar,
Bøgen spirer næppe,
Vaaren kun paa Sletten har
Lagt sit bløde Teppe,
Alt saa vidt som Verden er,
Over Dal og Høie
Kiger kjæk en Blomsterhær
Frem med vakte Øie.
Nu hver Blomst sin gamle Ven
Aabner ømt sit Hjerte,
For med Duft at veire hen
Vintrens bittre Smerte;
Ved hvert Fjed, han træder frem,
Smaa Veninder tale,
Og hvert Aandedrag af dem
Vil hans Bryst husvale.
Venligt ind i Kredsen træd,
Lad dig lifligt qvæge!
Hver en Urt saa fiin og spæd
Være vil din Læge;
Smukt med Duft og Fuglesang
Hilser Vaaren atter,
Og paa Mark og Eng og Vang
Hver din Søn og Datter.
Her i Skov, som hist i By,
Er dit Hjerte hjemme,
Elsket her i Lundens Ly,
Som bag Murens Gjemme;
Hist du tusind Hjerter bandt,
Her dig tusind venter;
Her, som hist, du er iblandt
Venner og Studenter!