Fjeldvandring ved BadetEt DigtIhr nach euch wieder, schwankende Gestalten!Die früh sich inst dem trüben Blick geziegt.Besuch’ ich wohl euch diesmal fest zu halten?GoetheKom sæt Dig her! Saa syg og matKan Du ei længer vinde.Fjeldstien var Dig altfor brat,Min sørgende Veninde!De Andre blev tilbage der,Hvor Faldet mægtigt syder, —Hør! op igjennem Skovens TræerDets fjerne Torden bryder.O, lad dem spille om Din Kind,De svale Bjergets Lufte;O, lad dem qvæge huldt Dit Sind,De Blomster her, som dufte;Og hviil paa bløde Blad og MosDin sylphelette Skabning;Din Ven vil henrykt sidde hosI stille, sød Fortabning.Vær rolig kun! jeg har jo sagt:Forelsket er jeg ikke;Det er en ganske anden Magt,Som fængsler mine Blikke.Mit Hjerte, koldt — ei sandt? — som Dit,Maa gyse for Din Vrede;Men kan da ogsaa mere fritDin Herlighed tilbede.Læg blødt Din melkehvide ArmPaa Mossets Bolstre brune!Løs op og kjøl Din unge BarmI Aftnens Lufte lune!Jeg seer det ei! — hvor kunde jeg?Mens Øiets Blaae mig lænker,Og ad sin klare HimmelveiI Tankens Afgrund sænker;Mens sig de blonde Lokker rigtOm Pandens Tempel hvælver,Og Smilet, bittert, underligtOm Dine Læber skjælver.Hvor kunde jeg? — mens blot et OrdFra dig, et Blink med ØietJo mægter, som et Siv mod Jord,At faae min Villie bøiet.Jeg beder dig! — hvad har jeg sagt?Saa heftig Du Dig hæver?Tilgiv, ifald jeg brød vor Pagt —Tilgiv, Du seer jeg bæver.Ak, langt herfra jeg gjerne vilMit Sind, min Tanke skikke;Thi Hjertets Kraft ei strækker tilAt glemme Dine Blikke.Jeg seer jo Rødmen paa Din Kind,Jeg seer, hvor vredt Du trækkerI Handskens sorte Silkespind,Som Armen halvt bedækker.Paa Kjolens lyserøde RandMin Arm jeg tør vel lægge?Et Sagn hist fra mit FædrelandVil jeg af Slummer vække.Et Sagn? — et Sagn har jeg det kaldt,Men meget Faa det kjender.Dets Helt, som mig det har fortalt,Var een blandt mine Venner.Hvem veed? maaskee sig dog engangEn Riimsmed saa forsynderAt sætte det i Spil og Sang —Lad gaae! — nu jeg begynder: Dybt inde i den dunkle,Den sommergrønne Skov,Hvor Hjorten strøifer GræssetMed sin vingelette Klov,Hvor Bækken vandrer snaksomMellem Smaasteen og Gruus,I Ly af stærke BøgeDer staaer et Jægerhuus.Ved Plankeværket kneiserEn Gran som et Spiir;Over Stuedøren prangerEt mægtigt Gevier;Paa Ladeporten naglet,Den vilde Skovens Helt,En Glente, spreder VingenSom i et Vaabenfelt.Med den drømmende SusenI løvrige LundDet fjerne Glam sig blanderAf en sporende Hund.Og Gjøgen stadig sukkerSin eenlige Sang,Mens Daakalven græsserPaa den fredelige Vang.I Stuen hist derindeEr tyst, men ingen Fred;En gammel Qvinde liggerPaa Smertens Leie ned;Saa gusten er PandenLiig et vissent Lilieblad, —Som Sjælen, flyvefærdig,Alt paa Læberne sad.En yndig Pige hvilerI Lænestolens Skjød;Det blonde Hoved støtter hunPaa Haanden, fiin og blød;Mens Øiets klare StjerneI Sorgens Dug henflød,Sig Kindens MorgenrødeSom gjennem Taager brød.Ved hendes Fødder soverEn vældig engelsk Dogg,Brandguul som en Løve,Stærk som en Egeblok;Men midt i Stuen staaer derEn rank, en deilig Svend, —Hans sorte Øie lynerTil Pigebarnet hen.Han knuger fast sin Riffel,Hans Læbe er bleg,Et Smiil, et haanligt, liggerOm det kulsorte Skjæg;Han nærmer sig til PigenMed gnistrende Blik, —Hans hviskende StemmeTungt fra Brystet fremgik!Og alt som han sig bøierMod hendes Øre nær,Løfter Hunden sit HovedOg seer paa hans Færd;Ret som han vilde lytte,Som anede han,Hvad Qval der kan rugeMellem Qvinde og Mand!„Jeg agter Dine Sukke,Den Taare paa Din KindEi meer end det usle Fnug,Som hvirvles op af Vind!Du hader mig, Regisse!Saa hader jeg igjen —Mig seer Du aldrig meer,Men eiheller Din Ven.Jeg bød Dig som OfferMit Hjerte, Sjæl og Blod, —Men haanlig, kold Du jog migBort fra Din Fod.Det Baand er sønderrevet!Jeg foragter det Baand!Det hjælper ei, Du græderOg vrider Din Haand!See, Riffelen er skarpladt,See, hvæsset er min Kniv, —I Skoven skal det gjælde nuLiv imod Liv.Jeg stække vil hans VingeDen adelige Falk,Og aldrig skal han drikkeDin Læbes Rosenkalk.Vildt brænder i mit Hjerte,Som et pinefuldt Stik,Dit violblaae ØiesSaa bønlige Blik!Thi mig det gjælder ikke —Men han skal aldrig naaeAt drukne sine ØineI denne Himmels Blaa.Idag skal han vandreMed mig den samme Vei,Dødbitter for os begge —Først han og saa jeg!Regisse! Dine Blikke,Den Taare paa Din KindJeg agter som det usle Fnug,Der hvirvles op af Vind.Du hader mig, jeg veed det,Nu hader jeg igjen!Trøst dig! mig seer Du aldrig,Men ei heller Din Ven,Saa sandt Gud mig hjelpe!Jeg sværger, som jeg svoer —Hans egen Hund skal støveOg finde mig hans Spor!”Saa stødte han med StøvlenTil den vældige Hund,Og stormed ud af DørenOg fløited med sin Mund.Men Hunden reiste HovedetKun knurrende, og kjækHam viste sine TændersHvidtskinnende Hæk.Som en knækket, falmet RoseTilbage mat hun sank,Mens Taarens Perle trilledPaa Kinden, heed og blank;Og den rasende Smerte,Fortvivlelse og HarmHoldt Skriget stumt tilbageI den bævende Barm.Og i den stille Stue,Hvor Uhrets sagte SlagGik jævne med den SygesDødtunge Aandedrag,Der sad hun nu forladt,Mens i qvalfyldte SindEn Vrimmel sorte TankerVildt stormede ind. —Da gabed Hunden langsomt,Da reiste han sig op,Og strakte efter SøvnenSin mægtige Krop!Han logred med sin Hale,Og kjælen og blødHan lagde sit store HovedI Jomfruens Skjød.Fra inderste HjerteSaa dybt et Suk han drogOg saae ret paa hendeSaa trofast og klog;Mens ivrig, utaalmodigMed sin Hale han slog,Ret som han vilde spørge:„Hvad feiler Dig dog?”Hans Øie, sært veemodigtOg glandsfuldt og stort,Fast hvilede i hendes:„Hvad har man Dig gjort?”Da foer der en RødmeOver Pigens blege Kind,Et Blink af Haabets StjerneI Hjertet trængte ind.Hun hviskede saa sagteMed skjælvende Mund:„Ved hans eneste GaveTil mig, ved hans HundHan frelses; hvis ikke,Da skal vi følges ad!”Og satte sig og skrevI Hast et lille Blad:„Dit Liv er i Fare,Og derfor jeg nuEi længer kan fortie:Min Eneste er Du!Hvad ikke for AlverdenJeg ellers vilde sagt,Det lægger paa min TungeEn guddommelig Magt!Bevar Dit Liv, Du Elskte!For Dig og Din Brud,Før lumsk Dig indhenterHans lurende Skud.Jeg sender Dig Murad,Mit eneste Bud, —O, maatte han Dig finde, —Velsigne Dig Gud!”Og med sittrende HænderI brændende HastVed Bulldoggens HalsbaandHun knytted Sedlen fast;Og lokked saa den trofaste,Logrende VenMed bankende HjerteAd Gaarddøren hen.Da sprang han om og jubled,Sin Vei han kjendte jo;Han slikked hendes HænderSaa venlig og tro.Saa klapped hun hans Hoved,Saa sagde hun et Ord, —Og flux gjennem TykningenForsvandt hans Spor. —— En lille Høi der ligger,Hvor Stien bugter indUnder Skovens grønne Hvælving;Paa Høien staaer en Lind.Med sittrende BladeI den sagte VindDen kaster bredt sin SkyggeFor Aftensolens Skin.Der stod han den unge,Den skumle Jægersvend;Det halvbrustne ØieStirrer ad Veien hen;Med een Haand paa Bøssen,Den anden paa sit Bryst,I Længsel han lytterTil Hevnens søde Røst.Som Kalk er hans Ansigt,Hver Muskel er spændt,Stiv staaer han, som et BilledPaa et Gravmonument,Ubevægelig og stilleSom i en Kirkevraa, —De stærke Bølger anes ei,Som i hans Hjerte gaae.I Stormen derindeBevæger sig en KrandsAf Tanker og BillederI sær forvirret Dands.Med rædsom Qval og Vellyst,I bredfyldte MaalHans Hjerte tømte LivetsAllerbittreste Skaal.Hans Hjerte tømte LivetsAllerbedskeste DrikI al hans Elende,Som forbi Øiet gik:At svundet var det Haab,Som var saa saligt drømt;At til evig — evig LængselHans Sjæl var fordømt.Da høres der et Fodtrin,Da høres der en Røst;En lystig Sang der klingerFra et fuldt og freidigt Bryst.Det var ret en egen,En Hjerte-Melodie,Der var saa megen JubelOg dog Veemod deri.Det var den unge Junker!Saa sorgløs, glad og god,Rask skred han hen ad StienPaa sin kraftige Fod;Men Smilet om hans LæberOg Glandsen i hans BlikKlart røbed, at hans HjerteLangt foran Foden gik.Da standser han — forstummer,Hans Hjerte bliver koldt!Dump lyder ham imødeEt rædselsfuldt Holdt!En Riffelpibe pegerPaa hans Hoved, og hvastEt sigtende ØieGjennemborer ham fast.Som en Tiger, der gloerPaa sin sprællende FangstOg qvæger sit ØieVed den bævende Angst;Saa dvæled Jægersvenden,Før han sendte sit Skud, —I lange Drag han vildeTømme Bægeret ud.Nu — nu det ham tykkes,Ei Meer var deri —Men hurtigt som en TankeVar Faren forbi! —See, over Grøften springerDen glubende HundOg fanger Skyttens StrubeI sin fraadende Mund.Han tumler med sin NakkeMod den grønklædte Jord, —Det morderiske SkudMod Himmelen foer!Han vreed sig, han snoede sig,Han kjæmped og han skreg, —Da fløitede Junkeren,Og Hunden fra ham veg.Men et Blik, et fortvivlet,Hvori der samlet laaeAlle Helvedes Qvaler,Paa Junkeren han saae.Han slængte sin Riffel,Sin Jagtkniv, sin Hat,Og styrted med et SkrigInd i raslende Krat. —Men maalløs og bedøvetStod Junkeren en Stund,Og ænsed knap sin trofasteFrelser, sin Hund.Hans Hjerte ret saa voldsomt,Saa varslende slog,En Strøm af hellig GlædeHam gjennem Sjelen drog.Han kasted sig med TaarerPaa sit Ansigt og bad;Og talte godt til Hunden,Som stille hos ham sad.Han klappede dens HalsAlt med sin hvide Haand, —Da øinede han BrevetOg løste dets Baand.Han læste det, han kyssed det,Beruset af Lyst,Han trykked det vel tusindeGange til sit Bryst;Og reiste sig og vandredPaa Skovstien trang,Mens Hunden sprang og bjeffed,Og Fuglene sang.— Saa var det henved Aften,Og Solens sidste GlødInd mellem Skovens StammerSin skarpe Straale skjød.Det var saa luunt og stille,Kun en liflig NattergalUdstrømmede sin VeemodI den lyttende Dal.I Haugen sad RegisseOg flettede en Krands;En bitter Taare dæmredHendes Øies klare Glands.Ak, hendes Moder slumred,Det sidste Suk var endt,Det havde hun sin DatterMed Velsignelsen sendt.Da traadte ind fra SkovenDen ædle Ungersvend,Hans ilende FjedHam bar til Pigen hen;Han satte sig paa Bænken,Han tog hendes Haand,Og snoede ømt sin ArmOm den ranke Lilievaand.Da sank hun med TaarerTil hans trofaste Bryst;De sagte Ord, han hvisked,Blev til livsalig Trøst.Ak, al — al den Sorrig,Som i Verden er til,Den slettes ud af Hjertet,Naar Kjærlighed kun vil!„Jeg veed det — ak, hun sover!Du Elskede min!Men jeg har og en Moder,Hun er jo ogsaa Din.Og jeg har et HjerteRet ærligt og frit, —O, Du min Frelserinde!Det, veed Du, er jo Dit!”Sødt toned AftenklokkensSmertedulmende Klang,Og Dæmringen rugedOver Skov, over Vang;Da lagde hun sin HaandOm hans Hals, om hans Kind,Og saae med sine ØineTil hans Hjertekammer ind.Men han sad henrykt stille,Saa taus veemodig hun, —Da søgte til hans LæberHendes blussende Mund.Det Forgangne, det KommendeForsvandt dem af Hu,Og deres Hjerter slog kunFor det salige Nu! —Men foran dem sad MuradDen trofaste Vagt,Med sit ærlige ØieHan holdt dem i Agt;Ret som han Alt forstod,Som anede hanDen Fryd, som kan blomstreMellem Qvinde og Mand.— Hvad siger du? — ak, med et BlikDu klarligt mig betyder,Det syntes Dig saa fersk en Drik,Som den, os Brønden byder.Jeg saae det, knap engang et OrdFik trængt sig til Din Tanke!Paa Floden stirred Du, som snoerSig blank om fjerne Banke.O, bliv ei vred, jeg spøger ei,Nei, Alvor er min Tale;Det var formasteligt, om jegMed Alt, hvad jeg kan male,Endog kun for en flygtig StundDin Tanke vilde binde, —Den har et bedre Hjem, hvor kunSit Livsstof den kan finde.Hvad seer jeg? Taarer paa Din Kind!Ak, har jeg Dig bedrøvet,Og saaret saa Dit bløde Sind,Er al min Trøst mig røvet!Thi, ak, jeg veed jo meget vel,Mit Sagn har ikke mægtetAt røre dig, — nei, saadant HeldHar Guderne mig nægtet.Det bliver koldt! kom lad os gaae,Ifald det er Din Villie.Din lille Hat? her, tag den paa,Og her er Din Mantille.Tag Dig i Agt! forsigtig her!Tillad — vil Du det taale?Min Arm — blot under disse TræerOg paa de glatte Naale.Nu Mørket alt har Dalen skjult,Det dæmrer kun heroppe;End glimter blankt med Rødt og GuultDet fjerne Sneefjelds Toppe.Her dreier Stien — aa, see herEn venlig, malersk Scene:En lille Pige sidder derPaa een af Skræntens Stene.Foran sig har hun tændt et Baal,Rødt farves hendes Kinder;Hvor glimrer ei den Zitternaal, Som hendes Fletning binder!Og saa den store, lodne Hund,Hvor vagtsomt, spidst dens Øre —Hun synger — Skal en liden StundVi staae og Sangen høre?To Drosler sad paa Bøgeqvist,Saa gode Venner var de vist.Med Sorg i Sind og tyst de sad,Thi, ak, de skulde skilles ad.Saa sang de begge To en Sang,Den sørgeligt i Skoven klang.Den Første sang: „Min Hjertenskjær!Farvel! saa sees vi aldrig meer!” Den Anden sang: „Min Hjertensven!Farvel! vi sees ei meer igjen!” Den Første sang: „Paa fjerne VeiMin Hjertenskjær jeg glemmer ei!”Den Anden sang: „I fjerne BoMit Hjerte fanger aldrig Ro!”Een fløi til Øst og Een til Vest:„Nu har til Brud jeg Sorgen fæst!”Een fløi til Vest og Een til Øst:„Farvel, farvel! foruden Trøst!” — —— Hvordan det kom? — ak, veed jeg det?At Dine milde ArmeOmkring min Hals laae slynged’ tæt,Mens Dine Taarer varmeBeduggede min Kind, og ømt,Skjøndt uden Ord, Du sagde:„Jeg elsker dig!” — O, har jeg drømt?Gjentag mig hvad Du sagde!Du tier, men Din Læbe blødtMig svarer paa min Læbe!At sige det saa varmt, saa sødtVil Ord forgjæves stræbe.Hiin Sang var liig en Sommerdug,Der Blomsterknoppen qvæger;Ved den sig aabned med et SukVor Elskovsroses Bæger.Den aabned mig en Himmel, denJeg aldrig turde haabe;Den sendte til min Smerte henEn kraftig Balsamdraabe!Og, er vor Afsked evig nu —Mig helliggjort er Livet;En sød, en fast Fortrøstning duMin Evighed har givet.O, langsomt, langsomt flyt Din Fod,O, Du mit Hjertes Stjerne!At ei fra Pletten, hvor vi stod,For snart vi skal os fjerne.Den Plet og de Minutter, somEn Evighed er blevet,Skal Tanken helligt frede om, —De eneste jeg leved!O! siig mig end i samme Sprog,Som nys mig sødt henrykked,Veltalende og varmt, og dogMed Simpelhed kun smykket,At Du er min! — at i mit SavnDu mig ei reent vil glemme!At naar vi mødes hist, mit NavnJeg hører fra Din Stemme! —Farvel! o, fat dig! — see, endnuGaae Folk paa Promenaden.Musik fra Dandsesalen, Du!Smukt bruser gjennem Gaden.Dit Øie søger? hisset joDe komme ud fra Salen,Hvor de har spillet begge To, —Din Tante og Gemalen.