Langs Livets Vei to Kildevæld der rinder,
Det ene sødt, det andet bedsk Du finder.
Vil Du med Sødt hver Stund din Læbe væde,
Da taber snart dets Sødme al sin Glæde.
Og faaer Du Bægret kun med Bedskt iskjænket,
Er snart din Sjæl i Dødens Afgrund sænket.
Guds Viisdom dog har blandet begge Strømme,
Derfor til evigt Liv vi Kalken tømme.