Til et Barn
for en Krands af Immorteller
for en Krands af Immorteller
Du hulde Engel i mit Moderland!
Jeg takker dig af Hiertet for din Gave,
For Evighedens Blomst fra Moesgaards Have,
Der staaer som Krandsen paa Eidora’s Strand!
Den hvide Blomst, som aldrig visne kan,
O lad den altid höi Betydning have,
Thi Alles Vei gaaer over Fortids Grave,
Og Evigheden ene holder Stand.
Dog, mens jeg med Forgængligheden strider,
Skal mig din Krands staae med sin Uskylds Farve
Som Tegn paa det, jeg allerhelst vil arve;
Men, naar i Mindets Blomsterbaad jeg glider
Fra Stadens Larm til Moesgaards Bögekrone,
Saa tag imod mig vennehuldt, Theone!