Du, hvis Hierte endnu er dit eget,
Pige! skal det altid være saa?
Skal da ogsaa dette Haab forgaae?
Ak! jeg har i Verden tabt saameget!
Ja, jeg elsker dig! End er ei veget
Alle Stierner fra min Himmels Blaa;
Een er endnu klar og synes spaae
Livets Lyst, for hvad mig för har sveget!
O, giv mig dit Hierte, elskte Pige!
Tag imod min tause Kiærlighed!
Englene vil dig min Tanke sige!
Ofte vil de komme til dig ned,
Fölg da op med dem til Himlens Rige,
Lær i Himlen Jordens Kiærlighed!