Sang ved Kongeslægtens Ankomst i Skuespilhuset
den 13 Martii 1794 (efter Christiansborgs Brand.)
den 13 Martii 1794 (efter Christiansborgs Brand.)
Stemmen, Kongeslægt! dig byder
Et trofast Folk fra tvangfrit Bryst,
Du veed, det Jubelraab, som lyder,
Det er et sønligt Hjertes Røst;
Med dig det sørger, fryder sig,
O Kongeslægt! det elsker dig.
Kun Retfærds Haand kan værne Throne,
Og Borgerfrihed staae ved den,
Hvor æntnertung, hvor fæl den Krone,
Naar Folket ei er Fyrstens Ven?
Men der, hvor Folk har Fyrsten kjær,
Som Vaarens Krands ham Kronen er.
Naar Voldsmand avindsyg ham truer,
Sig væbner Mand, og er ham tro;
Han Døden seer i vilde Luer,
Og døer som Mand, og er ham tro.
Thi Pligt mod ham for frie Mand
Er Troskab mod sit Fædreland.
Du Borgerkjærlighed! vor Ære,
Du Thronens Værn, og Folkets Tarv,
Naar Fredrik skal Kronen bære
Du vorde skal hans Fædrearv.
Saa synger høit hver Dannemand;
Saa synger Fredriks Fædreland.