Nu tier Krigens Rædselskorden,
End spore vi dens grumme Fjed;
Men Freden smiler huld til Jorden,
Den stegen er fra Himlen ned,
Den kort vort Fædreland forlod,
Dens Gjenkomst juble vi imod.
O Fred! du Jordens Held beskytter,
Gid alle Hjerter hylde dig!
Da er i Borg, som Armods Hytter
Enhver Beboer lykkelig.
Thi Fred! du skaber Mod og Flid,
Velsigner alles Daad og Jid.
For dig i Kamp den Danske drager,
Kun du er Lønnen for hans Mod;
Erkjændtligt han dit Held modtager,
Du skjænktes ham ved Brødres Blod,
Ved deres Mod du kaldtes frem;
Vi danske Mænd velsigne dem.
Du som fortjener Danmarks Krone
Og Faders Navn, vor Christian!
Til trofast Værn om elsket Throne,
Staaer klippefast hver Dannemand
Som vi vor sidste Slægt skal staae,
Til Jord og Himmel skal forgaae.
Din Fødselsdag er Fest i Norden,
Og hele Norden glæder sig;
Thi Flid og Mod og Dyd og Orden
Og alle Hjerter hylde dig;
Thi synger fro hver Dannemand:
Du leve, Fader Christian!