Opstemmer o Brødre! med frydefuldt Qvad,
Vor Christian leve lyksalig og glad!
Hver føle en Borgers betydende Navn
Og fremme vort Fædrelands Hæder og Gavn.
Skjøn være den Tanke, og lys for vor Sjæl,
At Dyden gjør Adel, men Lasten gjør Træl,
Som Dovrefjeld Christians Throne skal staae,
Naar Mænd ere mange, men Niddinger faa.
Naar Hustruen føler sig glad i sin Stand,
Er Moder mod Børnene, tro mod sin Mand,
Ei holder de huuslige Dyder for Skam,
Og rolig Lyksalighed langt over Bram.
At Velstand udflyder af Flittigheds Væld,
Er Christians Hæder, og Borgeres Held,
At mandige Sæder med Velstand bestaae,
Dpmuntrer til Arbeid, gir Mod til at slaae.
Styr Fødelands Kjærlighed Borgerens Fjed,
Manden i Strid, og velsign ham i Fred,
Kun den, som vil fremme sit Fødelands Gavn,
Fortjener en Borgers betydende Navn.