Jeg hafver ej endnu seet dend / som var din lige /
I dreflig siirlighed / i tal’ og i forstand.
I fromhed / venlighed hvo med dig lignes kand?
Fru Venus her udi maa selver for dig vige.
Hvor kand din skønhed nok beskrifve? jeg tør sige /
Her maa sig gifve tabt Apelles kunstig haand /
Apollos lærde pen / Maronis hurtig aand;
Du halv-gudinde du / du meer’ ed dejlig pige.
Du est et mesterstyk / hvor i naturens kunst
Sig hafver ladet see; din høje himmel-gunst
Gjør at du regnes til de tregang tre gudinder
Du sofver / vaager / leer / du liger / sider / gaar.
Det idel skønhed er / dig aldting vel anstaar;
Dend fjerde Charis mand foruden dig ej finder.