Blomsterstøv fra Blomsterbæger
tumles op og ned;
Barnesind, som ingen hæger,
vejres langt af Led.
Støvet ved ej, hvor det bæres,
finder Muld eller fortæres, —
vogt dit Snille, du, som har det,
av det vel og vaer det!
Du har tusind Ting at lære,
før du bliver klog.
Mindst er det: at tælle, skære
og forstaa en Bog;
større: Arbejdet at ære,
Medgang, Modgang støt at tære,
i hvad saa du faar at bære, —
størst: dig selv at være!
Du skal ikke tro, at Skolen
er en Lektiegaard,
hvor du bleges, medens Solen
over Verden staar,
Lektier maa vi alle slide,
men fra Bogens døde Side
strømmer det, som dulgt staar skrevet:
Livet fuldest levet!
Det har nok en Del at sige,
om du kender Kain
og det Strøg af Jorderige,
som faar hyppigst Regn.
Bedre er det, om du nemmer
det, som Kain i Sindet gemmer;
alt det Liv, en Draabe føder,
naar en Byge bløder.
Ej blot Videns tunge Skatte,
Kundskabs rige Guld,
ej blot det at kunne fatte
Sol og Mand og Muld,
— lær dig Sandhed, Ret at agte,
lær din Sjæl alt skønt at magte
da har Skolen dig for Livet
Livets bedste givet!