Ved Aarsafslutningen i Slomanns Skole
Lykke-Leg og Drømme-Døsen
varer stakket Tid,
Kamp er Livets gamle Løsen,
aldrig stillet Strid;
vil din Vej du holde aaben,
maa du vinde dig et Vaaben, —
bedste Vaaben under Striden
vinder dig din Viden!
Om din Kamp dig bringer Sejer,
om du lider Tab
gælder lidet, blot du ejer
Tankens Adelskab;
Gods og Guld kan Verden fælde,
intet døder Tankens Vælde!
blev i Grave Slægter stængte,
lever hvad de tænkte!
Lær at hilse bag hvert bleget
Ord paa din Reol
Mennesker, som leved, leged,
saa den samme Sol,
Mennesker, som rydded, hegned,
Mennesker, som stred og segned,
drog hver Dag med Haab i Møde,
græd for deres døde.
Lær af døde Slægters Sliden
eget Arbejds Værd!
smed, hvad selv du vandt dig siden,
sammen til et Sværd!
lær at nytte eget Snille! —
da kan intet Foden hilde,
løber Stien nok saa bugtet, —
da har Skolen frugtet!