Viggo Stuckenberg (1863–1905)

Vi sad og fletted Kranse,

hvor Bækken livsglad nynner;

du bandt saa let og muntert,

jeg var kun en Begynder.

Vi bytted vore Kranse,

hvor Bækken dæmpet risler, —

din var af bløde Roser,

min af de stive Tidsler.