Ellekrattets Troldebund
Med stille Sne er bredt,
Alle Elver døde,
Alle Taager spredt.
Tavs Skønjomfru træder
Mosens hvide Sti,
Vandrer tyst og sagtelig
Hver solfyldt Busk forbi.
Ser til alle Sider,
Sætter Fod paa Bul;
Vide ligger Mosen
Af Guds Solskin fuld.
Da ... en sagte Susen
I det visne Krat,
Straa og Skygger skælver
Som en Sommernat,
Og Skønjomfru hastig
Haand for Hjærtet slaar,
Flyver saa som Vinden
Til sin Faders Gaard
Sidder i sit Kammer
Purpurrød om Kind,
— Ak, i ledest Vinter
Flagrer Elverspind.