Nu rider Efteraaret ind
med gyldent Løv og sølvhvidt Spind,
nu skriger Skovens Raageflok,
og daglig surrer Blæstens Rok!
Mit Sind, det er saa skyhøjt spændt,
min Sjæl ser alle Stjærner tændt!
Nu stedes det, som svandt, til Jord,
nu redes Plads for det, som gror!
Du dumme Haab! du blinde Tro!
flyv ud! rid over Stjærnebro!
Jeg tvivler kun paa det, jeg saa,
og det maa gerne alt forgaa!
Drag ud og vind ny Sommer!
jeg tror paa det, som kommer!