Jeg er ked af at sværge til Faner
og kysse Partipavers Tøffel;
før kaldes en Spurv mellem Traner
end Hjordens fedeste Bøffel!
At danse som Bjørn paa et Marked,
dresseret, med Ring gennem Næsen,
og blive af Vogteren sparket, —
dertil er jeg bleven for kræsen.
Fordi jeg er kvit med Vorherre
som selvgjort Monark paa vor Klode,
jeg trækker dog heller hans Kærre
end falde de Dværge til Fode,
der slaas om hans Scepter og Krone
og spytter hinanden i Synet
og kravler omkring paa hans Trone
og ikke tør røre ved Lynet!
Nej — før lægge Straa paa sin Hytte
og slide Fattigmands Lænker
end give sit Bedste i Bytte
for Øllet, de Smaakonger skænker.
Før slaas for sin Føde paa Marken
end gnaves af Trækkærrens Seler
og dele hos Noah i Arken
sin Krybbe med tamme Kameler!