Tre Kærlinger fløj til Bloksbjærg en Nat.
Den ene var drukken,
den anden var gal,
den tredje havde Djævlen til Marv og Ben besat.
Den første hun skreg, da Maanen stod op:
Av av, bitte Pige,
der brændte du dig!
hvad vilde dine Fingre i hans krøllede Top?
Den anden hun raabte en Flaggermus an:
Hej Fisk, har du Unger,
saa kys dem fra mig!
Kys og Klap og Klap og Kys og Gift under Tand!
Den tredje hun tuded, da Uglen den skreg:
Huhu! Hyl og Smisk!
Huhu — ingenting!
Maaneskin og Dejlighed og Fanden og jeg!
Paa Bloksbjærg sad Djævlen og snøfted og lo;
den første han kvalte,
den anden han stak,
den tredje han traadte paa Hale med sin Sko.
Saa slog han til Flint de Kærlingers Ben
og smed dem paa Vejen,
. . . at vi, som skal gaa den,
maa falde og tappe vort Blod paa de Sten.