Se, i Dag ler du paany,
ler af alt, hvad jeg dig siger,
som om aldrig nogen Sky
sejled over Jordens Riger!
Nu er Rugen som et Guld
alenhøjt paa Marken dynget,
Havren af smaa Klokker fuld,
Snerler omkring Hveden slynget.
Spredt iblandt de gule Straa
dunkle Kornblomster sig vugger,
som naar Glimt af Himlens Blaa
frem bag gyldne Skyer dukker,
alting frodigt, kækt og stolt,
fyldt af tryg, lyksalig Grøde,
kun den blege Klinte koldt
knejser Solens Brand i Møde.
Jeg har bragt dig gyldne Straa,
en Buket af Aks og Snerler,
ene Klinten lod jeg staa
med dens Frøgems sorte Perler.