Ja — jeg kan skifte Mening,
det har jeg gjort saa mangen Gang,
— hvem fik vel i Forlening
den sidste Sandheds Himmelvang?
Der gaar saa mange Drømme,
saa mangen Tro i Blus og Brand;
hver Vaar slaar friske Strømme
imod den isgraa Vinterstrand.
Lad Drømme brænde, Tro gaa ned
og blive Støv langs Veje!
det Ar, som de i Sjælen sved,
bæ’r jeg som evigt Eje!