4. Novbr. 1900
Nu synker Solen bag de røde Skove,
og klar og kølig falder Natten paa,
de gyldne Kroner, som i Dagen flammed,
i stille Højhed under Himlen staa.
Det er, som saa din Kunst jeg i dens Hjærte,
dens stolte Løvpragt og dens svale Ro,
en Skov af Bøge og en Høstkvælds Himmel,
hvor Stjernerne i dugklar Renhed gro.