1 Joh. II, 1. Vi have en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum den retfærdige.
1 Joh. II, 1. Vi have en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum den retfærdige.
1.
Giv Sag og Sögsmaal, naar du vil,
Min frie og frelste Siæls Misunder,
Siig sandt, siig lögn, tag fra, læg til,
Brug Renker, som jeg ey udgrunder,
Bliv Vidne om hver Ting du veed
Mit heele Livs Medviderinde,
Regn op, hvor tit min Foed den gieed,
Og hvad du har i friske Minde.
2.
Jeg stævnes da til Sinai,
Men Gud skee Lov! jeg skal ey möde;
Jeg blev fra Strengheds Ret kiöbt frie
Paa Colgatha, da Jesus döde,
Der vendtes Rettens Blad omkring,
Der fik min Sag en anden Tone;
Thi Zion blev mit Værne-Ting,
Og Ober-Ret blev Naadens Throne.
3.
Fordömte Aand! möd her og skiælv,
Giv Lyd, giv tabt, i det du hörer,
Det er din Hoved-Knuser selv,
Som der min Sag faa herlig förer;
Spar kuns Beskyldnings Piile-Skud,
Du kan mig ey et Haar beskade,
Mig dömmer een forsonet Gud,
Vil ey fordömme, men forlade.
4.
Samvittghed! du möder vel,
Du er saa upartisk et Vidne
Du vidner da med Ret og Skiæl,
At mine Födder blive skidne,
At mine Feil de ere fleer
End Sand i Strand og Grand i Solen,
Men veed du ellers noget meer,
O! dölg det ey for Naade-Stoelen.
5.
Min Talsmand klarer ald min Skyld,
Var end ald Verdens Synder mine,
Saa lægtes dog min Synde-Byld,
Ved Kraften af hans Saar og Pine;
Hans Blod har talt saa vel for mig,
Den Tid hans Hovet blev nedböyet
At jeg kan vinde Himmerig
Ved ham, der taler nu ophöyet.