Act IV, 12. Der er ikke Salighed i nogen anden etc.
Act IV, 12. Der er ikke Salighed i nogen anden etc.
1.
Eya! hvor Synden trykker,
Mit Hierte gaaer i Stykker,
Samvittighed! din Fiil,
Den skiærper Dödens Piil.
Eya? hvor Siælen gruer!
Guds Vredes Torden truer;
Her lugter af en Brand,
Som slukkes ey med Vand.
Kan ingen Höy og Huule
For Guddoms Öye skiule?
Kan Almagts Arm dog naae,
Hvor langt jeg end vil gaae?
Hvor skal, hvor skal jeg hen;
Hvor er en mægtig Ven?
2.
Herfra til Verdens Ende;
Er ingen Ven og Frende
Ja ingen Broder skabt,
Som er jo föd fortabt.
Vi arme Börn maae sige:
Vor Fædre-Arv er lige
I Giæld, i Synd, i Nöd,
I Fængxel, Straf og Död;
En Siæls Forlösning veyer
Langt meer, end Verden eyer,
Her kiöbes ingen frie
Ved timelig Verdie;
Ney det, der giörer klart,
Er evig dyrebart.
3.
O! uskatterlig Naade,
Her möder i min Vaade
Saa dyrebar en Floed,
Af en Forsoners Bloed
Jeg tör ey længer leede
Om Frelsning fra Guds Vrede;
See Jesu Blod og Död
Har lædsket Vredens Glöd;
I ham er Hielp af Nöden,
I ham er Tröst mod Döden,
I ham er Livets Veld,
I ham er Seyers Held.
I ham er Siælens Fred,
I ham er Salighed.
4.
Gienlöser uden liige
I ald Naturens Riige!
Du leed, du svedte nok
For heele Verdens Flok;
O! giv mig Deel blant dine
I Frugten af din Pine,
Giv Tröst, giv Haab og Troe
Guds Fred og Sielens Roe;
Min Tilflugt i min Qvide
Er da din aabne Side;
Der har jeg Ledske-Saft,
Der har jeg Liv og Kraft,
Og, har jeg Liv i dig,
Saa har jeg Himmerig.