Lidenskaberne ved Ninas Side
Blunde, som ved en Gudindes Fod,
Dydens Fred, olympiskt Stillemod
Hen paa Sangens klare Bølger glide.
I som sukke, hyle, Hænder vride,
Blodskyld, Angst, Fortvivlen, Angerbod!
Naade her aftvætter Mordets Blod
Og omfavner selv en Pelopide.
Stands, o Tonebygning! styrt ei ned!
Stands, for her paa Jorden at opstige
Til et Tempel for Barmhiertighed.
At ei meer, med skrækforfulgte Fied,
Bønners Sværm omsonst forvildet skrige
Efter Hielp i Stiernekongens Rige.