Hist hvor Solen cirkler som et Belte,
Mat og bleeg, langs Horisontens Rand,
Og dens sløve Straale ikke kan
Tusind Vintres Monumenter smelte;
Hist hvor over Beduinens Telte
Himlen luer som en Ildebrand,
Og en Glorie af hvirvlet Sand
Sig om Sahras svedne Tinding velter:
Overalt skal Feen Phanrasie
Mig fra Nød og Savn til Drøm indvugge
Paa sir Skød, med Lunas Tryllerie;
Hvor ei Straaler skabe, Sky’r ei dugge,
Der skal Enna, Tempe, Paradiis
Blomstre frem af Aske og af Iis.