Kong Hadding
Et Eventyr
Et Eventyr
Kong Haddings Blik kun Rædsler møder,
Rundtom hvert Syn ham Uhæld spaaer:
Paa Flugten røde Skyer bløder,
Vidt Stormen gjennem Himlen gaaer;
I Aftenrøden Havet gløder,
Liigt Verdens dybe Banesaar —
Af Fangetaarnets Rift han skuer
Veemodigt ind i Solens Luer:
„Ha! gid som du, o Sol! jeg døde
I Glandsen af mit eget Blod,
Mens Skjalde ved min Aftenrøde
Henrykte til min Lovsang stod!
Men ak! i Fangetaarnets Øde,
Med bunden Arm, afmægtigt Mod,
Er Nat paa mine Øjenlaage
Og paa mit Levnet Glemsels Taage.
Hvor er mit hvasse Sværd, begavet
Med den Berørtes visse Fald?
Mit Skjold, med Billeder paa Havet,
Paa Snækker, Kjæmper, Dal og Hald?
Mit gyldne Bæger, fiint udgravet?
Min Harpe, ak! min Viv og Skjald?
Fortvivlende, jeg Lænken gnaver
Og med min Negl i Muuren graver.
Min Avindsmand derude fryder
Sig sødt i Solskin og i Regn;
Mens Sangen til hans Sværdslag lyder,
Jeg glemmes her i Fangens Hegn.
Tidt mangen trofast Bølge flyder
Fra mine Kongefædres Egn,
I Slag mod Muuren mig den kalder,
Dog ak! kun den, ei Muuren falder.
Vil du, min Ven! du lille Stjerne,
Ei til min Frelse ruste dig?
Hver Nat du jo saa blidt og gjerne
Igjennem Riften vinker mig.
Kan I, som vogte Jordens Kjerne,
Det røde Guld, med Vold og Svig —
Vil ingen Gud sin Haand udstrække?
Kan ingen Trold min Lænke brække?”
Da slingrer Taarnet, Porten drsnner,
Flux stødes bort de rustne Slaa,
Tre kobberrøde Qvinder stønner
Og grinende for Kongen staae.
Ei nogen før blant Jordens Sønner
Foruden Varselangst dem saae,
Men hvad kan vel den Kjæmpe frygte,
Hvis Død er uden Sang og Rygte?
En blaalig, takket Svovellue
Rundt om den førstes Tinding gaaer;
Den anden bær en sælsom Bue
Af Grubens Ertser i sit Haar;
Den sidste vandklar er at skue,
En Jaspisskaal paa Issen staaer;
Ved visne Fingre Blodet klæber
Og Smiggeren ved slappe Læber.
„God Qvel, Kong Hadding! saa de sige
Var det ei dig, som kaldte os
Og banked’ paa vort skjulte Rige?
Ja saa! du ligger under Laas
Og Lukke, dybt blant Trælles Lige,
Hvor sjelden kun en Konge saaes.
Dog siig os, hvad du monne vædde,
At vi dit Liv og Rygte rædde.
Al Herlighed vi dig bebude,
Samt Frelse fra hver Magt og List,
Hvis du for hver af os en Knude
Vil slaae i denne Vidjeqvist.
Hvis ei, imorgen er det ude
Med dig, som os er vel bevidst,
Thi Kurlands Trælle Strikken slynge,
Som dig imorgen skal opklynge.”
Den fangne Konge sig betænker
Og længselfuldt mod Himlen seer,
Men ak! sit Venneblik nedsænker
Den svundne Stjerne ikke meer.
Da brænde ham de tunge Lænker,
Forføreriskt ham Livet leer —
Mens Qvinderne af Glæde tude,
For hver af dem han slaaer en Knude.
Brat løsne sig de svare Ringe
Fra Leedene; som raaddent Bast,
De dobbelt tagne Kjæder springe.
Men med et blodigt Øjekast
De trends Qvinder Vidjen svinge,
Lumskt hvidskende: nu er du fast!
Nedfare de til Nattens Sæder,
Men Kongen frem til Lyset træder.
Glad til sin Fædrearv han iler,
til Sjølunds Bred; med Heltelyst
Hans Kjæmper ved hans Komme smiler.
Da vaagner til den vante Dyst
Hver Lejres Mand, kun Trællen hviler,
Og snart med dræbte Fjenders Bytte
Hans Gjæve fylde Borg og Hytte.
Tre Aar han glimrer: Kamp og Gilde
Omgive ham; som Maanen blid,
Ham tryller Dronningen Ragnhilde,
Og i en varig Væddestrid
Udtømme Skjalde Bragas Kilde
Til Sange om hans Helteid.
Hæld alle dem, som sjungne bleve!
I Sangen de sig overleve.
En Varselangst dog ofte blegner
Kong Haddings Kind. Naar Dronningen
I Smerter ned paa Bolstret segner
Og Skjødets Foster giver hen,
En Qvinde kommer brat og tegner
Det spæde Noer med Fingeren,
Og ingen jordisk Magt aftvætter
De fæle, efterladte Pletter.
Saa trende Sønner midt i Panden
De skjæbnefulde Pletter bær:
Den eene rød, sortbruun den anden,
Det sidste Mærke vandblaat er.
Her glipper Mod og Værge Manden,
Sligt er ej ædel Fejdefærd,
Thi intet Spyd og Sværd kan fælde
De underjordske Trolles Vælde.
Tidt Faderen paa Armen tager
De spæde Smaa, mens Moderen
Forgaaer i Taarer og i Klager.
Stivt paa sin Æt han stirrer hen
Og alt til Frelse Dolken drager —
Da svinde Mærkerne igjen,
Dog neppe kysser han det Hvide,
For de sig vise og udvide.
Da gaaer en Træl af Urtegaarden
For Kongens Eegebord at staae,
Skjøndt han var bruun og sort som Jorden,
Dog Frygten paa hans Kind man saae.
Saa stønner han: et Træ er vorden,
Hvis Mage aldrig nogen saae,
Til trende Lokker sammenføjer
Sig Stammen, mens den sig ophøjer.
Og i den første Løkke brænder
En Lue med et blaaligt Skjær;
Højt i den anden noget blænder,
Af Ertser sammensat det er;
Dog i den sidste Løkke vender
En vandblaae Skaal sig hen og her;
Det vidst betyder Nød og Fare,
Gid Asa-Thor enhver bevare!
Erindringen i hvide Striber
Kold over Kongens Ansigt gaaer,
Dog flux om Sværdets Klodd han griber
Og raaber ned i Borgegaard:
Nu frem enhver, som Æggen sliber
Dg hugger Saar endnu i Saar!
Thi den, som Vidien kan fælde,
Med mig skal deele Guld og Vælde.
Mod Troldetræet Flokken drager,
Dog intet Værge, stærkt mod Svig,
Af Barken hugger eller nager
Den mindste Splint. Men pludselig
Fra Dronningbuuret høres Klager
Og trends Spædes Jammerskrig,
Thi hvergang nogen Sværdet svinger
Af deres Pande Blod fremspringer.
Kong Hadding haab- og modløs slænger
Ved Træets Rod sit Sværd og Skjold.
Ei mægter jeg, han raaber, længer
At stride med en saadan Trold.
Hans Kjæmper tæt sig sammentrænger,
Liig rædde Faar i sikre Fold,
Og Kongens Gaard er taus og øde,
Som om hans sidste Æt uddøde.
Bag Skoven Midnatsmaanen hæver
Et blodigt Aasyn; bange spaaer
En Vind, som hen ad Jorden svæver;
Ræd Bækken til sit Udspring gaaer,
I liden Blomst hver Trevle bæver,
Dens Top i Duggens Angstsveed staaer,
Og vidt Naturen bange gruer,
Fra Jorderig til Himlens Buer.
Brat Dybets fangne Vinde kule,
De gjennembore Jordens Skal,
Og flux af vidtoprevne Hule
Opfare Qvinder, tre i Tal.
Til Kongen skadefro de skule,
Thi Nød og Død er deres Kald,
God Qvel, Kong Hadding! saa de talte,
Dengang vi komme, stjøndt ukaldte.
Erindrer du, da du paa Grunden
Af Fangetaarnet haabløs laae
Og al din Magt og Glands var svunden?
Da løsned’ vi de faste Slaa,
Paa det at du igjen løsbunden
I ædel Frihed monne gaae,
Men du dig bandt ved trende Knuder
Til Natten — du har ingen Guder.
Thi overgiv de trende Spæde,
Hver allerede mærket er,
Hvis ei, da skal selv Fostret græde,
Som Qvinden under Hjertet bær,
Thi Luen Høsten skal opæde
Og sluppen, rase hen og her,
Mens Havet Jorden overskyller
Og Pestdamp Solens Glands indhyller.
Seer du den Dunst ved mine Læber?
Udraabte een, den Draabe Vand,
En anden, som ved Fingren klæber?
Den sidste: og den Ildebrand,
Som fra mit Blik i Gnisten stræber?
Mod dem din Vælde intet kan,
De Vandflod, Pest og Ildløs blive,
Hvis ei du vil din Æt os give.
Og aldrig vorder sønderrevet
Den stærke Pagt, thi af hver Plet,
Paa dine Sønners Pande skrevet,
Vi suge Blodet fra din Æt,
Som Springvand højt i Luften drevet.
Ved ingens Vælde standser det —
Men nok, Kong Hadding, Skjebnen vinker
Din Frygt og Trods kun Ofret sinker.
Bleeg, frossen, uden Blik og Mæle,
Kong Hadding stod. Brat han udbrød:
Mit Kjød og Blod, mit Liv I stjæle!
Saaledes ei mit Løfte lød!
Forbandede I trende fæle
Misfostre dybt fra Hælheims Skjød!
Med Natten ingen Pagt jeg slutter,
O Frigga, frels, frels mine Glutter!
Men hiine med blodtørstig Læbe
Saaledes mælede til Svar:
I Jordens Skjød ved Nattens Sæde
Den lille Vidjeqvist vi skar.
Ved Træets Rod tre Drager græde
Giftdraaber i et bundløst Kar,
Og derfra alle Taarer flyder,
Som sig paa Jordens Rund udgyder.
Den Guderne omsonst paakalder,
Som paa den Green en Knude slaaer.
Thi brat i Nattens Vold han falder.
Fra den udgik hiint Banesaar
Mod Valhalls Yndling, Halvgud Balder:
Skjøndt Frigga selv til Halhejm gaaer,
Skjøndt Asa-Odin fælder Taarer —
Den frelses ej, hvem Natten saarer.
Men Kongen Læben blodig bider,
Han stirrer stivt og ikke seer,
Fortvivlen grusomt sønderslider
Hans Faderhjerte og han leer.
„For mine Kyllinger jeg strider” —
Hans Læber mægter ikke meer.
Det tordner — fælt de Qvinder grine
Og synkende tre Gange hvine.
Da løse sig Naturens Love,
Fra Dybet stiger Plagers Trop:
Af Hytter, Agere og Skove
Fremfnyser Branden, Top ved Top.
Vildt Havet kaager, skumfuld Vove
Til Kjedlens Kanter svulmer op,
Og, mens den bange Klode ryster,
Vidt overskyller Bred og Kyster.
Af slappe, sortebrunne Bryster,
Hvor Drageynglen vorder stor,
Afgrundens Dronning Edder kryster
I Livets Væld: da døer hvert Noer,
Fra Stammen Døden grumt det ryster.
Umoden Frugt — den halve Jord
Forødet er, og hvo ei falder
Af Pest, ham Ild og Bølge kalder.
Og ak! ustandset Klagen lyder
I Kongens jammerfulde Gaard,
Thi af de Spædes Pander flyder
Det varme Blod; i hvert et Saar
Ragnhilde endløs Graad udgyder,
Mens ubevidst Kong Hadding staaer,
Hvid, maalløs, som en Marmorstøtte,
Og mægter ei sit Blik at flytte.
Det Mitnat er, i Draaber rinder
De Spædes Blod lidt efter lidt
Ned ad de blaalig-hvide Kinder.
Brat bliver det i Mørket hvidt,
Fra Himlen hver en Sky forsvinder,
En Sydvind, som henvifter blidt,
Den kolde Marmørkonge smelter
Og atter Blodets Bølge velter.
Optøet af Dødens stive Kulde,
Dog med et Suk, som om igjen
Han Livet brat udstønne skulde,
Opskuer han mod Himmelen:
Og o! der staaer den glemte, hulde
Smaastjerne, Kongens lyse Ven,
Som af et bundløst Øje, blinker
Den ovenfra og Kongen vinker.
Og som han stirrer, see! den daler,
Nærved udslukker den sit Skjær,
Men i dens Sted en Fugl, som taler,
Om Kongen flaggrer, huld og kjær.
I Himmelblaat Guldstraaler maler
Kjærminder paa de skjønne Fjær,
Og af det gyldne Næb udflyder
En Røst, som alle Hjerter fryder.
„Højt over Jorden maae jeg tindre,
Dit bedre Jeg, thi følg mit Raad,
Og giv kun meere bort for mindre,
Giv Hjerteblod for Øjegraad.
I Nattens straaleløse Indre
Er Sæden til det Onde saaet,
Kun Toppen staaer i Lysets Rige,
Men Roden — meer jeg tør ei sige.
De sorte Aander dybt sig dølge
I Jordens uhældsvangre Skal,
Tre grumme Magter dig forfølge,
En højere dig frelse skal.
Paa Luftens dybe, klare Bølge
Fast staaer Alfadurs Stjernesal,
Did Jordens Tro og Længsel stunder,
Derfra nedsynker mangt et Under.”
Da svinder den — men Kongen dvæler
Et Øjeblik med oplyst Sjæl,
Ham Haab og Mod paa nye besjæler
Og Tro paa Himmel, Gud og Hæld.
Viis er hans Tale, hvad han mæler
Er øst af Mimers klare Væld,
Mens han den mørke Gaade tyder
Hans Gaard af Glædesraab gjenlyder.
Hen paa sin Æt med Fadertaarer
Eengang han seer, og flux med Mod
Blant Sine tvende Venner kaarer,
Henhastende til Træets Rod.
Der han opridser trends Aarer
I Hjertesiden, til hans Blod
Med Jordens sorte Muld sig blander
Og Troldetræets Rødder vander.
Brat revner Jorden, Storme tude
Af hver en Rift; en dæmpet Røst:
Nu er det ude! er det ude!
Gaaer frem af Nattens huule Bryst.
Paa Helas Vidje vorder løst,
Og synkende i Afgrundsflammen,
Fra Jordens Flade svinder Stammen.
Brat Oversvømmelsen sig stiller,
Blaat hviler Havet i sin Skaal;
Paa Arnen Luen lydig spiller,
Udslukket er Naturens Baal;
End Pestens Taagetelt sig skiller,
Fuldt er den fæle Smitsots Maal;
De Spædes Blod ei meere rinder
Og Pletterne for stedse svinder.
Sødt Fuglen højt i Linden synger,
Ragnhilde sidder ved dens Rod,
To Glutter hun i Armen gynger,
Den tredje staaer ved hendes Fod.
Kong Hadding sine Arme slynger
Og henrykt seer sit frelste Blod,
Mens Lindens løse Blomster standse
I Luften over dem, som Krandse.
Med gylden Brynje Kongen troner
Ved festligt Laug; i Kjæmpers Sal
Undsvæver Rygtet og ham kroner.
Ved Sagas Fødder mangen Skjald
Et Efterliv i Bragis Toner
End knytter til hans Dages Tal,
Thi intet uden Skjaldesangen
Frikjende kan for Undergangen.