Kom, hulde Mø! kom lad os sammen sværge
Ved Tro, ved Haab, ved Kierlighed at stride,
Og kæmpe freidigt ved hinandens Side,
Og aldrig, aldrig glemme dette Værge —
O, møde Storme os og Modgangs Bjerge,
Vor Sjel skal ei af Storm og Bjerge vide;
Med Haabets spændte Seil vi ville glide
Til Havnen trygt, paa Tidens svage Færge —
See! see! jeg bærer Kierlighedens Vaaben,
De briste ei i Lidenskabens Lue,
De rustne ei, o Brud! i Taaredraaben.
En Rosenbraad du paa mit Skjold kan skue —
Min Fremtidshimmel seer jeg fri og aaben:
Der for mit Øie flagrer Troens Due.
Søtoft.