Slaa kim, lette Vind! din Vinge,
til min Elskte styr din Flugt;
leg i hendes blonde Lokker,
kys de Læbers modne Frugt;
men du jage
maa tilbage
og hvert Kys mig bringe smukt.
Stjerne, som paa Himlen tændes,
ned paa hende Blikket sænk!
og fra hendes lyse Øje
fang de rige Straalestænk,
men saa klare,
som de vare,
mig dem allesammen skjænk.
Sky, som hist paa Himlen svømmer!
il til hendes Bolig hen!
grib de Taarer, som hun offrer
lønligt til sin fjerne Ven;
lad dem alle
da nedfalde
over mig som Dug igjen.
Lille Fugl, som kraftigt bæres
af din lette Fjederdragt,
flyv til hende, tag hver Tanke,
som til mig hun ønsker bragt!
lad mit Øre
Tanken høre
i din bedste Tone lagt.