Ungdomsliv med Sol og Sommer,
Blomsterfest i Skov paa Vang!
Var det ei, som alle Blommer
rørte Klokkerne med Klang.
Dybt Du den Klang i Dit Hjerte bevared,
derfra den opsteg, forædlet, forklaret:
dirrede længe
under de bævende Strænge;
Sorgen græd, og Jublen bruste,
sagte Længslen suste.
Tier end i Dæmringstimen
Livets ungdomsglade Røst,
smukt til Vesperklokkens Kimen
nynner Mindet i Dit Bryst,
nynner om Tiden, den sangrige, glade,
dandsende Glimt over Bøgenes Blade:
Skikkelser stande
frem af Forgangenlieds Vande;
varmt det gamle Hjerte gløder,
nye Toner føder.