Han kom tilpas efter Tøse to!
Gid Drengen trives, gid Drengen groe
og voxe op til en kraftig Knægt
og Ære gjøre sin brave Slægt!
Hurra for Drengen!
Gid Moderøiet som Solen god
ham varme ned til hans Hjerterod
og lysne dybt i hans Sjæl og Sind
og avle Roser paa liden Kind!
Hurra for Drengen!
Hans Dage rinde harmonisk, smukt
som Aftenbølgen i hegnet Bugt,
naar Solen rødmer hver Krusnings Flig
og Voven sjunger saa sagtelig —
Hurra for Drengen!
Men skal han ud, hvor de Storme gaae,
gid aabent Øie han stedse faae,
mens Bølgen kløves af Rorets Blad,
for Stjernen, naar Skyerne skilles ad.
Hurra for Drengen!
Gid Fader og Moder engang maa see,
naar Issen blegner af Aldrens Sne,
i ham gjenfødes en svunden Vaar,
der lyser over de hvide Haar!
Hurra for Drengen!