Frederik Vilhelm Hegel
(1817–1887)
(1817–1887)
Sikre Pæle ned han havde rammet,
Grunden, hvor han stod, var fuldt hans egen.
Dog var han saa dæmpet, fast forlegen
netop paa sin egen sikre Grund.
Han som kørte med saa fast et Haandgreb
Digterhestene med Tøjler lange,
han — et fattigt Barn — var altid bange
for at støde til en fattig Haand.
Han — et fattigt Barn — han kendte nøje
Frygt og Bæven for de trange Veje.
Mangen vildsom Aand han skaffed Leje,
naar han skønned Vingens Flyvekraft.
Han var fuld af Kærlighed i Sindet,
og hans Haand sig strakte gavmild aaben
mod de unge Mænd, som kræved Vaaben
til den smerterige Aandens Kamp.
Alting skete tyst, og daarlig led han
Tak fra disse mange hjulpne Venner.
Naar han saâ, at de med sikre Hænder
brugte Vaabnene, han smilte glad.
Overbærende til alle Sider,
sky for altfor trodsig rejste Faner,
angst for altfor vidt udsvungne Baner,
men med sikker Sans for ærlig Færd,
lod han rolig sine Venner kæmpe,
hejsed Flag for dem til skønne Fester,
samled i sin Bøgehave Gæster,
som var Fjender uden for hans Grund.
Men i Huset, hvor han selv opmærksom
sad og spejdede ved Bordets Ende,
kunde Stridens Luer aldrig brænde,
thi han slukte dem med Øjets Smil.
Spøg han elsked, hvisked En i Øre
Ord, som kunde ramme — aldrig saare.
Og hvor evnede han at bedaare
En ved sine sagte Skulderklap.
Lattermild han var og nem til Taarer,’
Hjertet talte fra hans blanke Øje,
mens han altid regned ud saa nøje,
hvordan bedst han glædede en Ven.
Hans Gemyt laa fjernt fra Had og Harme,
men Tyranner kunde Vreden vække.
Han har budt mig sine Hænder begge,
da jeg kæmpede mod en Tyran.
Gamle Hegel kom i Timer silde,
mens omkring mig raste Skældsords Bulder,
sagde, mens han klappede min Skulder:
„Kniber det, saa kom De blot til mig!”
Tak for mange gode, glade Timer!
... Venner to, som færdes i det Fjerne,
beder Vinternattens røde Stjerne
hilse kære gamle Hegels Grav.