F. L. Liebenberg
(Paa Hundredaarsdagen for Oehlenschläger’s Fødsel. d. 14. November 1879).
(Paa Hundredaarsdagen for Oehlenschläger’s Fødsel. d. 14. November 1879).
Tilgiv, ærværdige Rødvinsasket,
som aldrig drak sig en Rus,
om bort vi dig drog fra den Dug og Salvet,
du har i Fiolstrædes Hus.
Hvis — hvad jeg dog neppe tør tro — du vil fyldes,
af Glas kan du drikke en Snes;
men enten du vil eller ej, skal du hyldes
med Hurra og Sang i vor Kreds.
Iaften vi bryder os ej en Døjt
om det, at Spektakel dig falder drøjt,
hold for Øret,
ifald vi dig raabe for højt.
Der sidder du gammel og pæn og strunk
med Skjortens sirlige Læg,
og, lig en Prælat eller Herremunk
du bærer dit kæmmede Skjæg.
Men lur paa den Gamle — og snart vil I finde
han gemmer bag øret en Skjælm,
og fribaarne Tanker sig rører derinde
saa tyst under Sølvhaarets Hjelm.
Satirisk han kan falde ud i Ters
og hugge med Klingen saa yndig tværs
gjennem Humbug
og Sludder paa Prosa og Vers.
Hos Oehlenschläger du sugede vel
af Ungdomsbægret et Drag
og derfor du end i din sene Kvæld
gaar helst til de Unges Lag.
Men Holberg du omgikkes ogsaa og skærped
dit Øje for Løgn og for Sandt,
og derfor du ler ad hver bedemandssnærpet,
hver gejstlig, hver verdslig Pedant.
Per Paars sig forgæves som Heros ter,
den gamle Hr. Liebenberg staar og ler,
— fiffig, smørret —
han opdaged straks, det var Per.
Den Gang, da Trompeten blæste til Strid,
— omtrent vel i syvti og to —
den Gang, da den gryende, unge Tid
genered de Gamles Ro,
Da nikked du mildt til os Yngre, som kæmped
det muntred, det løfted vort Mod.
Skønt altid din Røst lød besindig og dæmpet,
paa Frihedens Side du stod.
Saa tag da vor Tak for hint milde Nik,
du graa Veteran med det unge Blik!
Alle Unge
nu rejs Jer, raab Hurra og drik!