Husker I Tiden, da først han os præged
Gyldenmønt af Fundet i Granskningens Schakt?
den Gang han Sindene mægtigt bevæged
ved sin kække Trodsen paa Ungdommens Magt?
Husker I Ploug, som mod "Tyrken" i Krig
førte sin Sprøjte med Piber og Trommer?
Husker I Klokketaarnsvægternes Skrig:
"Vogt Eder! Belzebub kommer!"
Lidet Jer nytted Jer’ krigerske Danse,
Fogeder paa Anholt og Laugs-Oldermænd.
Ak — Eders Fjende i Aandsdyst vandt Kranse
overalt i Verden, hvor han styred hen.
Spiren, vi plantede her paa hans Bud,
gror dog ret frodigt i Hjemlandets Have;
Purrekrats-Buskene snart vil gaa ud.
Orme paa Rødderne gnave.
Selv er du vokset. Europa er blevet
længst den Høresal, hvor som Lærer du staar.
Modgangens Regn har i Vejret dig drevet,
Myndigheden vandt du med Manddommens Aar.
Ej har din Haand dog sin Smidighed tabt:
Klingen med Sus gennem Luftrummet toner.
Før da det Korps, til hvis Chef du er skabt:
Ungdommens lette Dragoner!
Værn om det Liv, som iblandt os du vakte,
hids os alle ildfuldt til Arbejde op;
Den, som vor Grød gennem Aaringer smagte,
blier efterhaanden lidt tung i sin Krop.
Arielsgnisten, du har i din Aand,
trænger vi til i de taagede Vange;
gør med et Svip af din kritiske Vaand
Vennerne stundom lidt bange!
Velkommen hjem! Lad dit Tankebor tvinge
rige Vande ud af vort Sand og vort Muld!
Gid dine Ord sig som Pile maa svinge
Vidt hen over Landet med Odde af Guld!
Gid du maa mane de Aandskæmper frem
— de, som alene vort Land kan forsvare!
Velkommen Aandshøvding! Velkommen hjem
mellem den ventende Skare.