Du Blinde-Buk, du Lystens Selvbedrag,
du Viljens Kvæler, Tankens Overlister;
al Smertes Ophav; Vugge for evigt Nag;
ja, du som kræver alt, hvad alle mister:
Du, Attrå! Attrå! Dyrt har Dag for Dag,
med plyndret Sjæl, jeg købt dit Gods, du Frister.
Du dyssed mig i Søvn, min Kraft blev svag,
de Glæder glemte jeg, som aldrig brister.
Dog fik du mig kun halvvejs ødelagt
med al den falske Lyst, du lod mig få.
Forgæves ryger nu din røde Kerte.
En bedre Visdom tog mig i sin Vagt:
Jeg attrår kun at dræbe hver Attrå,
og Kampens Løn er i mit eget Hjerte.