En Svend var stævnet for Døden,
men førte saa kvidelig Klage,
at Døden medlidende gav ham
endnu tre Nætter og Dage.
Tre Dages Lys til at gæste
det Sted, han helst vilde være.
Tre Nætters Skjul til at favne
sin Hjærtallerkæreste kære.
Han grubled og grunded paa Valget,
saa tungt hans Tanker skred.
Han grubled endnu, da Døden
kom til og slog ham ned.