Hejda, hvor det skyller ned med Solskin idag!
Alle Markens Græsstraa er ganske ellevilde,
tættere og tættere de mylrer sig i Lag:
»Vintermørke, Vinternød, vi kender dem ej nu,
— »nu skal vi til Foraarsfest, Guldsolen holder Gilde, —
»skynd Jer dog, saa skynd Jer dog! Vi kommer altfor silde!« —
Hasseldiget inde under Højskovens Bryn
skinner af de glade Anemoners hvide Sole,
Raklestøvet gnistrer, og af Duggen slaar der Lyn! —
Skyggende med Haanden over solblændet Syn
ligger der et Pigebarn med purpurrøde Kinder;
Jomfrubrystet spænder mod den lette, sorte Kjole.
Alle hendes Porer suger ind det hede Lys,
glødende med Blodet det til Hjærtet hende vælder;
sit unge Legem strækker hun i vellystigt Gys,
føler Jorden under sig som sitrende Ild:
»Jeg venter dig, du Kongegud, hvis Flammebud dig melder
»og mine gamle Guder med Lynildsklinge fælder!«